Rihanna-fans overbevist: Afslører hun kønnet på barnet her?
Mandag afslørede Rihanna sammen med sin kæreste A$AP Rocky, at parret venter et barn.
Det celebre par slentrede mandag gennem Harlems gader, hvor Rihanna var iklædt en åben jakke, der bestemt ikke skjulte babybulen.
Men måske har netop jakken afsløret endnu flere detaljer om parrets kommende barn.
Det er der i hvert fald flere fans, der spekulerer i på de sociale medier, skriver Daily Mail.
"Umbrella"-sangeren havde en lyserød Chanel-jakke, og ifølge brugerne er farven ikke helt tilfældig.
– Rihanna havde lyserød på med vilje. Hun skal have en pige, lyder det blandt andet.
– Hvorfor føles det som om, at den lyserøde jakke indikerer, at hun skal have en mini-hende? Fortæl os nu bare, at du skal have en pige, Riri, skriver en anden bruger.
Artiklen fortsætter under opslaget …
– Rihanna fortalte os, at hun skal have en pige uden rigtigt at fortælle os det. Kig på det lyserøde, skriver en tredje.
Rihanna og A$AP Rocky har været venner i mange år, men begyndte først officielt at date i slutningen af 2020.
Efter alt at dømme på Rihannas mave går der ikke længe, før parret kan kalde sig forældre.
Om det bliver en dreng eller pige må tiden vise.