
Rihanna og A$AP Rocky er blevet forældre igen

LÆS OGSÅ: Sexet mor: Rihanna lancerer undertøj til gravide
Rihanna og A$AP Rocky er blevet forældre igen!
Den prisvindende sangerinde har født parrets andet barn, en lille dreng. Det skriver TMZ.
Og det er åbenbart ikke lige sket. Ifølge det amerikanske medie kom den lille guldklump til verden den 3. august i Los Angeles.
Den nyfødte drengs navn er endnu ikke blevet afsløret, men rygterne siger, at det starter med "R", ligesom hans storebror, RZA.

Under showet viste hun stolt sin gravide mave frem i et flot rødt outfit, hvilket bekræftede, at hun ventede sit andet barn.
Rihanna har tidligere delt sin begejstring for moderskabet og kaldte det en "legendarisk" rolle.
- Du husker virkelig ikke livet før, det er det vildeste nogensinde. Det betyder ikke noget, har sangerinden blandt andet sagt.
Parret førstefødte er allerede blevet vist frem på sociale medier og i et charmerende Vogue-opslag, men hans navn forblev en hemmelighed indtil maj.

Selvom Rihanna tidligere har forklaret, at hun simpelthen aldrig nåede til at afsløre sønnens navn, så gav hun alligevel et lille hint ved at bære tøj, der hyldede produceren og rapperen RZA, lederen af Wu-Tang Clan.
Før Rihanna og A$AP Rocky blev forældre, var de gode venner i mange år, indtil deres forhold tog en romantisk drejning i 2020.
Og nu mangler vi så kun et nyt album, RiRi!!
