Kendte28. april 2023

Rihanna skal være med i kommende "Smølferne"-film

Den gravide sangstjerne afslører, at hendes tredje trimester kommer til at gå med et helt specielt filmprojekt
Naturligvis iført blåt blev det på scenen til CinemaCon afsløret, at Rihanna skal lægge stemme til Smølfine i en kommende "Smølferne"-film. nbsp;
Naturligvis iført blåt blev det på scenen til CinemaCon afsløret, at Rihanna skal lægge stemme til Smølfine i en kommende "Smølferne"-film.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Rihanna ligger bestemt ikke på den lade side, selv om hun er langt henne i sin anden graviditet.

Således er det lige blevet afsløret, at den 35-årige sanger skal lægge stemme til Smølfine i en "Smølferne"-film, der er sat til at have premiere til februar 2025. Det skriver The Hollywood Reporter.

Og det er ikke kun sin "talestemme", hun låner ud til de blå væsener. På scenen til filmkonferencen CinemaCon blev det afsløret, at hun også kommer til at skrive og fremføre musik til filmens soundtrack.

Til CinemaCon udtrykte Rihanna selv, at hun så frem til at spille en "blå badass" i en nytænkning af de små, blå tegneseriefigurer.

– Jeg får lov til at dukke op i pyjamas i mit tredje semester, jokede den gravide sangfugl på scenen.

– Jeg håber, det giver mig sejhedspoint hos mine børn en dag, tilføjede hun håbefuldt.

Det er filminstruktør Chris Miller, der står bag den Oscar-nominerede "Den Bestøvlede Kat" fra 2011, der skal stå i front for det stjernespækkede projekt.

Sponsoreret indhold