Rihanna til Trump: Du staver "terrorisme" forkert!
Rihanna har rettet sigtekornet mod Donald Trump i sin seneste opdatering på Instagram.
Her sørger popstjernen og makeupmogulen for, at alle ved, præcis hvordan hun har det med præsidentens håndtering af masseskyderierne i USA.
Og vi kan godt afsløre, at RiRi er utilfreds.
Hun efterlyser meget mere ansvarlighed fra Donald Trumps side - helt konkret at præsidenten bør gøre mere for at kontrollere salget af skydevåben og bekæmpe amerikanske terrorister.
- Øh, Donald, du har stavet "terrorisme" forkert! Dit land har haft to terroristangreb få timer fra hinanden og har slået næsten 30 uskyldige mennesker ihjel, skriver Rihanna i opslaget til præsidenten og sine i alt 166 millioner følgere på Instagram og Twitter.
- Det her er bare få dage efter endnu et terroristangreb i Californien, hvor en terrorist LOVLIGT kunne købe en AK-47 i Vegas, køre i timevis til en madfestival i Californien og slå seks mere ihjel inklusive et lille spædbarn!
Udover Donald Trumps våbenpolitik retter Rihanna også kritik mod præsidentens holdning til immigranter.
- Forestil dig en verden, hvor det er nemmere at skaffe en AK-47 end et visum! Forestil dig en verden, hvor de bygger en mur for at holde terrorister INDE I AMERIKA!
Donald Trump bliver irettesat af Rihanna på hendes seneste Instagram-opslag. (Foto: MEGA)
Mindst 29 personer er døde og 53 er sårede efter skyderierne.
Vil du læse mere om Rihanna? Så køb et abonnement på SE og HØR her!