Rikke Gøransson jubler: Er gravid
Lige nu nyder 37-årige Rikke Gøransson tosomheden med sin kæreste Bruno på en kærlighedsferie til Paris.
Og noget tyder på, at parret skal nyde tosomheden ekstra meget, for snart bliver to til tre.
På Instagram annoncerer "Paradise Hotel"-værten, at hun skal være mor.
– Mor & Far i Paris, skriver hun til et foto af et tøjdyr, der er flankeret af polaroidfotos, hvor hun glad viser sin voksende mave frem.
Det næste foto i opslaget viser hende og kæresten, der kysser kærligt midt i byernes by, hvor en lang, sort kjole fremhæver hendes gravide mave.
På kort tid er det allerede væltet ind med lykønskninger, og her har Sille Nimholm, Cecilie Hother, Anna Seneca, Annemette Voss og mange andre sendt hjerte-emojis afsted.
Rikke Gøransson har tidligere afsløret, at kæresten Bruno har et barn, men dette bliver parrets første fælles barn.
For nylig var Rikke Gøransson gæst i "Sladderministeriet", og det kan du høre herunder: