Rikke Gøransson medvært på "Beat Diabetes": Én af værterne har selv sygdommen
Når Rikke Gøransson, 35, sammen med sine medværter toner frem på skærmen søndag aften, gør hun sin debut som vært for et stort velgørenhedsshow.
Det sker i anledningen af den internationale Diabetes Dag, når showet "Beat Diabetes - kampen for livet" bliver vist på TV 3, Viaplay og Viafree klokken 19.
Den tidligere "Paradise"-vært skal styre slagets gang sammen med den norske skuespiller Iman Meskini, 24, som især er kendt i rollen som Sana Bakkoush fra seriehittet SKAM, og den svenske tv-vært Peter Jihde, 50.
Artiklen fortsætter under billedet ...
rikke gøransson er sammen med Iman Meskini og Peter Jihde vært på programmet "Beat Diabetes - Kampen for livet". (Foto: Nent Group/"Beat Diabetes - Kampen for livet"
Og især én af værterne har i den grad den autoimmune sygdom inde på livet. Vedkommende her nemlig selv diabetes.
- Vi er tre programledere fra tre forskellige lande, og en af programlederne har faktisk diabetes, siger SKAM-stjernen i en teaser-video til showet.
Showet samler hele Skandinavien i kampen om, hvilket et af de tre nordiske lande, der kan samle flest penge sammen til Beat Diabetes. Samtidigt er formået også at informere en hel om både diabetes type 1 og type 2, som cirka 280.000 danskere lider af.
Det bliver gennem tre hold kendte danskere, svenskere og nordmænd, der skal kæmpe om pengene.
Det danske hold består af den 33-årige influencer Carla Mickelborg, den 33-årige tidligere elitesvømmer Jeanette Ottesen, den 36-årige skuespiller Joel Hyrland og den 42-årige komiker Dan Andersen.
For knap en uge siden stod den danske fodboldstjerne Kasper Dolberg selv frem og fortalte, at han havde fået diabetes type 1.
Hvem af værterne, der rækker hånden op og tilkender at have diabetes, kan du se i klippet øverst i artiklen.