Kendte20. januar 2021

Robert Hansen og Nynne Larsen er gået fra hinanden

Kærligheden er brast mellem skuespilleren og realitybaben
https://imgix.seoghoer.dk/facetune_25-10-2020-17-38-44_0.jpg
 (Foto: Privat)

Fire måneder kunne det blive til for det ellers øjensynligt smaskforelskede kendispar, Robert Hansen og Nynne Larsen.

Det skriver sidstnævnte på sin private Instagram-profil, hvor hun desuden indrømmer, at hun er ulykkelig over bruddet.

”Det er med knust hjerte og stortudende at jeg skriver det her opslag. Rygterne er begyndt at svirre og så vil jeg allerhelst sætte et par ord på det hele selv,” skriver 25-årige Nynne, der er kendt fra blandt andet "Divaer i Junglen"

Tilsyneladende kommer hendes opslag – ledsaget af et billede af et vinterligt landskab i Frederiksberg have – efter flere har spekuleret i, hvorfor hun mon ikke har opholdt sig i Roberts lejlighed på det seneste.

Byggede rede

De to har ellers være mere eller mindre uadskillelige, siden de i september offentliggjorde deres forelskelse.

Nynne Larsen flyttede ind hos Robert på Frederiksberg, og parret var allerede begyndt at snakke om børn, mens Nynne og den 41-årige skuespillers søn Hermans kemi var ståelende.

”Når den ene i et parforhold dyrker en bestemt eller anderledes livsstil er det svært at få det til at fungere som par. På et tidspunkt bliver man nødt til at mærke efter og sige fra, og det er det som jeg gør nu. Derfor er det med et knust hjerte og dybt ulykkelig at jeg har taget den her beslutning,” skriver hun i sit opslag, hvor til slut tilføjer, at hun stadig elsker ”Anja og Viktor”-stjernen ”helt ud til fingerspidserne”.

Nynne og Robert mødte hinanden gennem fælles venner en festlig aften i byen i sommer.

- Min veninde, som kender os begge, introducerede os, og så hang vi ud som venner i et stykke tid. En aften ringede jeg og spurgte ham, om jeg måtte komme hjem til ham. Her har jeg været lige siden, fortalte en storforelsket Nynne dengang til SE og HØR.

Sponsoreret indhold