Kendte30. september 2021

Robert Hansen på afvænning - det skal han igennem

Robert Hansen er checket ind på et behandlingssted, hvor han skal være de næste tre måneder. Her fortæller han, hvad der skal ske.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den har været et stykke undervejs, men forleden tog Robert Hansen en beslutning om at begynde på afvænning.

De næste tre måneder skal han med egne ord krænge sjælen ud, og det gør han gennem et intenst forløb i døgnbehandling, hvor han altså bor og sover på stedet, hvor han modtager hjælp.

- Der er blevet lagt et skema og en individuel plan efter vores samtaler om, hvad jeg har brug for hjælp til. Der har jeg valgt at smide alle parader, for det kræver, at man indrømmer en masse ting, fortæller Robert Hansen til SE og HØR.

Under opholdet modtager Robert Hansen behandling i form af mindfullness, gruppeterapi, psykologsamtaler og i det hele taget at arbejde med sig selv.

- Det er de bedste mennesker. Dem, der står for undervisning og behandling er de dygtigste af slagsen. Indtil videre har jeg tænkt, at det her, det bliver rigtig godt for mig og alle dem omkring mig, som jeg holder af, siger "Kærlighed ved første hik"-stjernen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/robert_hansen_40_sh_sl_10_d8l9585.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Robert Hansen arbejder de næste tre måneder benhårdt på at blive en bedre udgave af sig selv, siger han til SE og HØR. Foto: Søren Jul Lamberth

Her i begyndelsen må Robert Hansen gerne få besøg, og efter noget tid kan han også tage hjem og besøge familien, fortæller han.

- Lige nu er jeg afskåret fra verden. Det er benhårdt. At kigge på sig selv på den måde. At arbejde så meget med sig selv. Men vi er en masse, der er her af samme årsag, og det er fantastisk.

- Jeg er det rigtige sted, og jeg er spændt, glad og stolt af mig selv. Jeg har set i øjnene, at jeg har brug for hjælp, og det er ikke noget tabu. Nu er jeg her i tre måneder og krænger sjælen ud.

Robert Hansen erkendte, at han havde brug for hjælp efter nogle hektiske uger med blandt andet et turbulent brud fra realitydeltageren Nynne Larsen, som anklagede ham for vold.

Sponsoreret indhold