Rørende billeder: Døende Coco fik opfyldt sin ’bucket list’
Rørende billeder: Døende Coco opfylder sin ’bucket list’
Otteårige Coco havde kun få uger tilbage at leve i, men det afholdt ikke rottweileren fra at nyde sin allersidste tid på jorden - som de rørende billeder i bunden af denne artikel viser.
Coco døde 5. maj i sit eget hjem i Hampshire, efter at en kræftdiagnose havde givet hunhunden blot seks uger til at leve. Men inden sin død nåede den elskede hund at få opfyldt sin såkaldte 'bucket list' - listen over ting, som hunhunden skulle nå at prøve, før hendes sidste tid kom.
Det skriver Metro.
Således nåede den otte år gamle rottweiler både at besøge stranden, dele en is med sin 'far', være med både 'mor' og 'far' på arbejde - for ikke at nævne turen på McDonalds eller besøget i politihelikopteren.
LÆS OGSÅ: Rørende billeder: Døende 'Coco' opfylder sin bucket-list
Coco i politihelikopteren - se endnu flere billeder i bunden af denne artikel (Foto: Symon Spencer/Facebook)
LÆS OGSÅ: I dag skal Dukey dø - se de rørende billeder
Det var Cocos elskede 'far' og 'mor', Symon Spencer og Theresa Clancy, der hjalp hende med at opfylde sine sidste ønsker - og hun nåede at få opfyldt alle sine ønsker, inden hun sov fredfyldt ind 5. maj.
- Jeg krammede og kyssede hende. Da hun trak vejret for sidste gang, krammede jeg hende helt vildt, fortæller hendes 'far' til Metro og tilføjer:
- Jeg føler mig helt tom. Til trods for hendes diagnose troede jeg, at hun ville leve for evigt.
Cocos 'mor' og 'far' havde ikke bemærket, at der var noget galt med deres elskede hund, før hun begyndte at halte. De tog hende med til dyrlægen i martsmåned, og her konstaterede dyrlægen, at Coco havde kræft - og endnu værre: Hun havde kun mellem fire og seks uger tilbage at leve i.
LÆS OGSÅ: Gribende billeder: Hjemløs hund søgte venskab - fulgte atletikstjerner mere end 690 kilometer
Derfor besluttede Symon og Theresa at give deres bedste ven 'den allerbedste afslutning på livet', og de lavede en liste over ting, som Coco skulle nå at prøve, inden hun fik det for dårligt og måtte aflives.
Coco var således med både 'mor' og 'far' på job, fik taget billeder, optrådte i medierne, lige som hun nåede at køre i politibil sammen med sin 'mor'.
Med 'far' i svømmehallen - se endu flere billeder i bunden af denne artikel (Foto: Symon Spencer/Facebook)
Her er hele hendes 'bucket list':
- Få lavet en 3D-scanning af kroppen (tjek)
- Løbe på stranden (tjek)
- Lege med andre hunde på stranden (tjek)
- Spille fodbold på stranden (tjek)
- Løbe ud i havet (tjek)
- Spise fish and chips på stranden (tjek)
- Dele en is med far og mor på stranden (tjek)
- Få taget billeder med mor og far (tjek)
- Køre en tur i mors TT Convertible (tjek)
- Sidde i en politibil (tjek)
- Sidde i en brandbil (tjek)
- Sidde i en politihelikopter (tjek)
- Sidde helt foran i toget (tjek)
- Være ude og svømme med far (tjek)
- Spise bøf på restaurant (tjek)
- Bestille og spise en Big Mac fra McDonalds (tjek)
- Gå på arbejde med far (tjek)
- Gå på arbejde med mor (tjek)
- Få taget et villede sammen med det britiske færdselspoliti (tjek)
- Optræde i medierne (tjek)
- Få lavet gipsafstøbning af min pote (tjek)
- Spise sushi (tjek)
Se alle billederne af Coco her: