Kendte21. november 2024

Rørt Sanne Salomonsen er der for Susse Wold: - Jeg har grædt meget

Det er en meget rørt Sanne Salomonsen, som torsdag tog afsked med Bent Mejding i Søllerød Kirke. Hun er dog lige så meget til stede ved bisættelsen for at støtte veninden Susse Wold
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Video: Tanja Larsen

LÆS OGSÅ: Bent Mejdings bisættelse: Følg med LIVE

Solen stråler fra en blå himmel på den snedækkede Søllerød Kirke, da Bent Mejding 21. november bisættes.

Sanne Salomonsen er en af de kendte gæster, der er dukket op for at sende en sidste hilsen til Bent Mejding.

- Det er en fantastisk mand, vi siger farvel til, og en kær ven, som har fået mig til a grine så meget. Ham kommer jeg til at savne, siger hun til den inviterede presse.

- Men jeg er her også for Susse og for at passe på Susse.

Bent Mejdings hustru, Susse Wold, er en nær veninde for Sanne Salomonsen, og derfor er sangerinden også med til bisættelsen for at vise sin støtte til hende.

- Susse og jeg har kendt hinanden i mange år, og vi er der for hinanden. Det har vi altid været, og det bliver vi ved med selvfølgelig - det kan jeg love dig for. Hun er en kær ven.

Under bisættelsen i Søllerød Kirke blev der sunget en række klassiske salmer:

"Se, nu stiger solen", "Lysets engel går med glans", "Du som har tændt millioner af stjerner" og "Altid frejdig når du går".

Og de gik lige i hjertet på Sanne Salomonsen.

- Det var så smukt, så smukt, så smukt. Virkelig smukt, meget, meget smukt. Og meget rørende.

- De sange, vi sad og sang ... jeg har grædt meget. Det er svært at sige farvel. Vi siger farvel til så mange venner i øjeblikket.

Se Sanne Salomonsen fortælle i videoen øverst i artiklen.

Læs mere om Bent Mejdings bisættelse her.

Sanne Salomonsen viste sin støtte ved Bent Mejdings bisættelse. Ikke mindst for veninden Susse Wold, der har mistet sin mand.
Sanne Salomonsen viste sin støtte ved Bent Mejdings bisættelse. Ikke mindst for veninden Susse Wold, der har mistet sin mand.
 Foto: Martin Høien

Sponsoreret indhold