Rørt Thomas Vinterberg om sejren: Helt i panik
Han var den helt store Oscar-favorit, og natten til mandag blev det da også sikkert og vist: Her kunne Thomas Vinterberg nemlig lade sig hylde som vinder i kategorien ”Bedste internationale film” for sin film ”Druk”.
Og det var en særdeles rørt og meget taknemlig instruktør, som SE og HØR mødte kort efter:
- Jeg blev meget rørt, da Laura Dern sagde titlen på filmen og mit navn, fortalte en meget glad Vinterberg, inden med han tilføjede:
Artiklen fortsætter under billedet...
Vinterberg holdt en lang og rørende tale, efter han vandt statuetten natten til mandag. Foto: Ritzau Scanpix
- Der løb en form for panik igennem mig, for jeg skulle prøve at huske en tale. Og samtidigt en meget stor glæde og forbløffelse, og jeg blev meget overvældet og meget rørt, som man sikkert også kunne se i talen, fortalte Thomas Vinterberg, inden han med et smil forklarede en anden bekymring:
- Jeg har noget med mine bukser, der ryger ned i mine støvler, som jeg var nervøs for, hvordan var det gået.
Artiklen fortsætter under billedet...
Vinterberg med hustru Helene Reingaard Neumann på den røde løber. Foto: Ritzau Scanpix
Vinterbergs vindertale blev én af de helt store højdepunkter fra årets show.
Vinterberg sprængte nemlig de gængse taletidsrammer til aftenens store filmfest, da hans vintertale varede hele fire minutter og 19 sekunder.
Det hører til sjældenhederne, at Oscar-vinderen får lov til at holde så lange taler. Vinterbergs vindertale var dog også en helt særlig én af slagsen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Spænding hos Zentropa, hvor Susse Wold, Magnus Millang og Lars Ranthe fulgte festen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Her hyldede han nemlig datteren Ida, der på tragisk vis omkom i en trafikulykke, kort efter optagelserne til ”Druk” var gået i gang.
- Det er klart, at den tale handler om en film, som kommer fra hjertet og som kommer fra en tid, hvor os, som står her, har været igennem det værste, man kan forestille sig, og det lagde jeg ikke skjul på.
- Det var svært at gennemføre, fortalte Vinterberg.
Du kan se hele interviewet med Vinterberg øverst i artiklen.