Rørt til tårer: Derfor græd Gisele Bündchen på scenen
LÆS OGSÅ: Efter skilsmisse: Tom Brady hylder Gisele Bündchen
Det er ingen hemmelighed, at de seneste mange måneder nok ikke har været nemme for den 42-årige Gisele Bündchen.
I efteråret 2022 kunne den brasilianske supermodel meddele, at hun og den 45-årige Tom Brady havde valgt at gå fra hinanden.
Så da Gisele mandag gik på scenen til et VTEX-event i São Paulo i Brasilien og under et interview med fælde en tåre, var der nok flere blandt publikum, der mistænkte skilsmissen for vandværket.
Det viser sig dog, at det var noget andet, der gjorde den forhenværende Victoria's Secret-engel emotionel.
- Gisele blev rørt til tårer på scenen, da de talte om hendes tidlige karriere, lyder det fra en kilde tæt på modellen til People.
- Hun bliver stadig følelsesladet, når hun tænker på at forlade sin familie og sine søstre.
- Hun var kun 14 år gammel, da hun begyndte et nyt liv, en ny karriere. Hun forlod alt, hvad hun kendte.
I samme omgang sørgede frøken Bündchen for at sende et opmuntrende budskab til publikum.
- Du kan gøre alting, hvis du tror på dig selv og dine drømme. Alt er muligt, når vi tror på det, og jeg er ikke anderledes end dig. Jeg er ganske enkelt bare et menneske, der troede på det.