Kendte12. september 2022

Romance-rygterne spirrer: Madonna deler mundvand med ung kvindelig rapper

Har sangerinden skiftet de unge mænd ud med en ung kvinde?
Madonna bliver kædet sammen med kvindelig rapper på 26 år.
Madonna bliver kædet sammen med kvindelig rapper på 26 år.
 Foto: Scanpix Denmark

Hun har kysset på den ene unge mand i 20'erne efter den anden, men nu ser det ud til, at Madonna er ved at være træt af det modsatte køn.

I hvert fald blev den 64-årige sangerinde forleden spottet i en hed stund med den kvindelige rapper og OnlyFans-model Tokischa, der er 26 år gammel.

De to var begge blandt publikum til Fashion Week i New York, da Madonna blev fanget i at kigge kærligt til siden på den unge rapper, hvorefter de to kastede sig ud i et lidenskabeligt tungekys.

Madonnas kysseri med Tokischa har medført, at der nu florerer utallige rygter om, hvorvidt de to danner par.

De to kvinder har i de seneste måneder samarbejdet musikalsk, og det er faktisk ikke første gang, de kysser hinanden.

Tilbage i juni kyssede de to på scenen under en koncert i New York i forbindelse med Pride-måneden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/2022-09-12/20220624-120823-4-1920x1810we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Mens kysset under koncerten tydeligvis var for kameraernes skyld, så virker det til, at kysset til Fashion Week var mere afdæmpet.

Og det er netop derfor, folk er begyndt at spekulere i, om der er mere en blot venskab og musikalsk samarbejde mellem de to kendisser.

Ifølge News.com.au er spekulationerne bestemt heller ikke blevet mindre af, at Madonna har delt flere billeder på sin Instagram-story, hvor hun er i nærkontakt med den unge rapper og Only Fans-model.

Tokischa, der kommer fra Den Dominikanske Republik, er i øvrigt født i 1996, hvilket er samme årstal, som da Madonna havde hovedrollen i musicalen "Evita".

Madonna var dengang 38 år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/2022-09-12/untitled_1.jpg
 Foto: Instagram

Hverken Madonna eller Tokischa har kommenteret rygterne om deres spirrende romance.

Rygterne kommer da også samtidig med, at Madonna er blevet kædet sammen med en blot 23 år gammel model ved navn Andrew Darnell.

Om det er ham, Tokischa eller en tredje, der bliver den nyeste i rækken af de mange unge skår, som Madonna har datet siden sin skilsmisse fra Guy Ritchie i 2008, må tiden vise.

Sponsoreret indhold