Kendte3. november 2021

Romancen blomstrer: Kim Kardashian og Pete Davidson på hemmelig date

Realitydronningen og komikerprinsen er blevet spottet på en hemmelig date nær Pete Davidsons hjem på Staten Island
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er tilsyneladende ikke den kvinde i Hollywood, som "Saturday Night Live"-komikeren Pete Davidson ikke kan nedlægge.

Han har tidligere dannet par med sungfuglen Ariana Grande, skuespillerinden Kate Beckinsale, Netflix-darlingen Margaret Qualley, modellen Kaia Gerber og "Bridgerton"-stjernen Phoebe Dynevor.

Og nu er turen så kommet til ingen ringere end den 41-årige Kim Kardashian, der ifølge rygterne er faldet for den 27-årige komiker og skuespiller.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-kardashian_6.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

"Keeping Up With the Kardashians"-stjernen har de seneste dage lavet overskrifter, efter hun blev set holde hånd med Davidson, og tirsdag landede hun så i New York, hvor hun nød en hemmelig middag med "The King of Staten Island"-skuespilleren.

- Pete havde arrangeret en middag på en privat tagterrasse. Det var bare de to, lyder det fra en kilde tæt på parret ifølge PageSix.

TMZ kan desuden fortælle, at Skims-grundlæggeren blev fotograferet, da hun forhold det fornemme Ritz-Carlton Hotel på Manhattan for at tage til Staten Island, hvor Davidson bor.

Den private middag foregik på en af komikerens yndlingsrestauranter, Campania. Spisestedet er blandt andet kendt for deres formidable udvalg af pizza og pasta, så mon ikke Kimmy K har holdt en cheat day og fået kastet nogle kulhydrater indenbords.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Kim Kardashian, der i januar gik fra rappergemalen Kanye West, har kendt Davidson gennem flere år og kyssede ham i sidste måned på live tv. Det skete i forbindelse med, at Kim var vært på "SNL".

Det var dog først en tur til forlystelsesparken "Knott's Scary Farms", der for alvor fik sat gang i rygterne om en Kim-Pete-romance.

Her blev parret nemlig fotograferet holde i hånd under en rutsjebanetur, og siden da er internettet eksploderet med rygter om det potentielt nye kendispar.

- Hun kan lide ham, lyder det eksempelvis fra en kilde tæt på realitydronningen, der fortæller, at hun er "fascineret" af den unge komikerkendis.

Kim Kardashian-kilder har over for TMZ afvist romancen og sagt, at de to blot er gode venner. Men hvor gode venner?

Sponsoreret indhold