
Ron Perlman skal skilles efter næsten 40 års ægteskab

Hollywood-stjernen Ron Perlman skal skilles fra hustruen Opal, som han blev gift med helt tilbage i 1981.
Det skriver E!Online.
Dermed nåede parret at være gift i næsten 40 år. Nærmest en rekord, når det kommer til Hollywood-ægteskaber.
Ifølge skilsmissepapirerne er det 69-årige Ron Perlman, der har valgt at søge om skilsmisse.

Parret blev gift på Valentinsdag i 1981, og siden har de sammen fået børnene Blake og Brandon.
Hverken Ron eller Opal Perlman har indtil videre kommenteret skilsmissen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ron Perlman med ekskonen Opal. (Foto: MEGA)

Umut til modangreb efter Grünewald-kritik: Sammenligner med voldtægt
Ron Perlman har i løbet af sin karriere blandt andet spillet med i film som "Hellboy" og "Fantastic Beasts And Where To Find Them".
Han er nok mest kendt for sin rolle som Clay Morrow i tv-serien "Sons of Anarchy".
Skuespilleren er god for mere end 100 millioner kroner.
Hustruen Opal Perlman har i mange år ernæret sig som smykkedesigner.

"Harry Potter"-stjerne gifter sig med Playboy-arving
