Rooney Mara og Joaquin Phoenix er blevet forlovet
Bryllupsklokkerne ringer snart for skuespillerparret Rooney Mara og Joaquin Phoenix.
De er nemlig blevet forlovet, det skriver US Weekly.
Parret har været kærester i tre år, men de har kendt hinanden endnu længere end det.
De startede altså ud som venner, men under optagelserne til filmen "Mary Magdalene", hvor de spillede overfor hinanden, slog det gnister.
Efter tre års parforhold er de nu klar til at tage skridtet videre, og Rooney Mara er de seneste måneder blevet set med en stor diamantring på fingeren.
Artiklen fortsætter efter billedet
Joaquin Phoenix og Rooney Mara i filmen "Mary Magdalene". (Foto: MEGA)
Parret er generelt meget private om deres forhold til hinanden. Enkelte ting om deres kærlighed er der dog kommet ud i løbet af årene.
Da Joaquin Phoenix i 2017 gav et interview til The New York Times indrømmede han nemlig, at han var blevet kæreste med Rooney Mara.
Paradise-babe afviser rygte: Jeg er ikke født som mand
Her fortalte han også, at parret allerede var flyttet sammen og boede i en stor villa i Hollywood Hills.
Hverken 34-årige Rooney Mara eller 44-årige Joaquin Phoenix har tidligere været gift.
Det er dog ikke første gang, at nyheden om at Joaquin Phoenix er blevet forlovet, er dukket op i medierne. Sidste gang var i 2014, og der var det ham selv, der startede rygtet.
Det viste sig efterfølgende, at det hele var en joke.
"Paradise"-babe afslører hård tid: Var tæt på at forlade hotellet
Skuespilleren fortalte i "The Late Show with David Letterman," at han var blevet forlovet med sin yoga-instruktør, men dagen efter fortalte han så grinende, at det hele var en joke.
- Jeg synes, at mit liv er så kedeligt, så det var noget spændende at fortælle, lød det fra skuespilleren, da han afslørede sin joke.
Få underholdningen leveret derhjemme hver onsdag. Køb et abonnement på SE og HØR