Rosa Kildahl om utro mor og tuberkuloseramt grønlænder: - Det er så mærkeligt

LÆS OGSÅ: Rosa Kildahl sat helt ud af spillet i ”Over Atlanten”: Dette blev hendes redning
Bedre sent end aldrig lyder et gammelt ordsprog, men Rosa Kildahl - kendt fra først ”Den store bagedyst” og senere ”Vild med dans” - kunne nu alligevel godt have brugt sandheden lidt før.
Hendes mor var i 1950’erne indlagt på sygehuset i Skørping sammen med en grønlandsk mand med samme skæbne, og da hun kom hjem til familien, fødte hun Rosa ni måneder senere.
Den historie fik Rosa først som 59-årig, da hun endelig pressede sine gamle forældre til at afsløre familiens dybeste hemmelighed.

– I dag ved jeg, hvordan mit biologiske ophav ser ud, og jeg synes, man har ret til at kende sit biologiske ophav. Jeg kunne godt ønske mig, at tiderne havde været anderledes dengang.
– I dag er der mange forskellige familiekonstellationer, der er ingen, der er forkerte, men det var der dengang. Der var det ren kernefamilie, utroskab kunne ikke nytte noget. Hvis jeg nu havde lignet postbuddet, som alle de andre gjorde, havde jeg jo ikke tænkt over, at der var noget særligt over det.

– Jeg har slet ikke tænkt, at jeg kunne være grønlænder, det er så mærkeligt. Det var jo ret tydeligt, når ens søskende er helt lyshårede, og så kommer der sådan en bette mørk en, forklarer hun i et stort interview med ugebladet Søndag.
Da Rosa endelig fik sandheden i en alder af 59, var hendes far 93. Han elskede Rosa hele livet til trods for, at hun ikke var hans, mens moderen havde svært ved at vise sin kærlighed, husker Rosa.
– Men det må også have været helt forfærdeligt at have begået sådan en fejltagelse, eller hvad man skal sige, og så blive mindet om den hver dag. Fordi jeg virkelig skilte mig ud.

– Men jeg havde svært ved at forstå, hvad det var, der kunne være så forfærdeligt, at de ikke bare kunne sige det, husker tv-stjernen.
Rosas biologiske far fra Grønland fik aldrig sin egen familie, men han viste sig dog at være en særdeles viril herre med dametække og seks-syv andre børn med et tilsvarende antal forskellige kvinder.
Et af de andre børn kom Rosa i kontakt med, da en dokumentar om Rosas grønlandske aner kørte over skærmen.
Da den blev bragt, sad en kvinde med lignende genetik sammen med sin danske mand lidt uden for Glyngøre og så den.
– Og så gik det op for hende, at jeg var en søster, så hendes mand ringede til min og sagde: ”Rosa er nok ikke klar over det, men hun har altså en søster her”. Da jeg så hende, tænkte jeg: ”Hold da kæft, hende har jeg set mange gange nede i Brugsen og tænkt: ”Ih hvor hun ligner en grønlænder”.

Men jeg har aldrig tænkt på, at jeg selv ligner en grønlænder. Er det ikke sjovt? Og hun bor på den gård, hvor jeg egentlig skulle have boet, hvis ikke min første mand var død dengang. Det er altså lidt mærkeligt, siger Rosa til Søndag.
Kræften tog Tommy
Som bare 41-årig blev Rosa enke med to børn, da hendes mand gennem 21 år, Tommy, mistede livet til kræft blot tre uger efter, at han havde fået stillet diagnosen.
Først troede Rosa og Tommy, at hans rygsmerter kunne skyldes en diskusprolaps, men sandheden slog anderledes brutalt.
Heldigvis var den seje bagedyst-stjerne klar til at stå på egne ben, forklarer hun.

Gift med ”mors dreng”
Seks år efter sin eksmands død mødte Rosa Carsten, og allerede 12 måneder efter købte hun selv ringe og friede, for Rosa er ikke typen, der venter på sin drømmeprins.
– Nej, det er mit liv for kort til. Når man ser, hvordan hans historik er, ville det komme til at tage for lang tid i vores alder. Da vi mødtes, havde han jo ikke været gift før og havde ingen børn. Og ... ja, han boede faktisk hjemme ved sin mor stadigvæk. Han flyttede direkte hjem til mig! Men forinden havde jeg da fundet ud af, om vi havde de samme værdier. Ellers skulle vi slet ikke være kærester, siger Rosa, som dog måtte vente 11 år, før parret fik papir på hinanden.
– Så hvis man ser bort fra den følelsesmæssige del af det, var jeg klædt på til den praktiske del. Derudover tænkte jeg meget på, at der kun var én forsørger, at nu skulle jeg være den voksne alene. Det er ligesom det, der har fyldt mest.
– Det med følelserne, det er nok kommet over tid, over laaang tid. Jeg tror, jeg omsatte det til noget praktik, for jeg følte ikke, at mine børn skulle have et ringere liv, jeg ville gerne tjene penge og holde levestandarden, forklarer Rosa, som må siges at have klaret opgaven med bravur.