Kendte5. februar 2022

Lykkelige Rosalinde Mynster: Nygift og solbrændt

Den danske "Badehotellet"-stjerne er netop vendt hjem fra en romantisk bryllupsrejse til Costa Rica, og det var ifølge den smukke skuespillerinde lige, hvad hun trængte til
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 31-årige Rosalinde Mynster var i den grad dressed to impress, da hun lørdag aften dukkede op på den røde løber til årets Bodil Pris.

Iklædt et glitrende sort Armani-sæt og musikermanden, Jakob Emil Lamdahl Pedersen, ved sin side, var det en veloplagt Mynster, der mødte pressen.

Og "Badehotellet"-darlingen havde lørdag aften masser af gode grunde til at være i godt humør.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-02-05_kl._18.28.26.png
 Foto: Dan Mariegaard

(Foto: Dan Mariegaard)

Hun og manden, der officielt slog pjalterne sammen og blev gift i september sidste år, er netop vendt hjem fra en bryllupsrejse, der har resulteret i store smil og en lækker solbrændt hud.

Bryllupsrejsen gik først til det amerikanske New York, hvorefter det nygifte par rejste til Costa Rica.

Her har de brugt intet mindre end syv uger, og ifølge Rosalinde Mynster er det meste af tiden gået med "at chille".

- Det har været virkelig dejligt, siger hun, da SE og HØR fanger hende på den røde løber lørdag aften.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-02-05_kl._18.46.02.png
 Foto: Dan Mariegaard

Mynster var klædt i et stilfuldt Armani-sæt til lørdagens Bodil Pris 2022. Skoene havde hun købt på nettet og var ifølge hende selv en anelse højere, end hun lige havde regnet med. (Foto: Dan Mariegaard)

- Jeg kan næsten ikke klage. Det har været virkelig, virkelig skønt og meget tiltrængt. Vi har virkelig haft et arbejdsår.

Er selv nomineret

Når priserne senere på aftenen skal uddeles af Det Danske Filmakademi, har Rosalinde Mynster god grund til at sidde i salen med krydsede fingre.

Hun er nemlig nomineret for sin medvirken i filmen "Hvor kragerne vender". En film, som hun selv mener, sætter en række vigtige emner til debat, hvorfor hun også er særligt stolt af værket.

- Den italesætter nogle vigtige problemstillinger. Min karakter bliver mere bevidst om nogle ting i forhold til klimaforandringer og kønsidentitet, siger hun.

- Den dialog, synes jeg, er enorm vigtig.

Til aftenens prisfest skal der uddeles priser til årets danske spillefilm, årets instruktør, årets mandlige og kvindelige hovedrolle, årets dokumentarfilm og årets børne- og ungdomsfilm.

Årets danske spillefilm skal i år findes mellem "Pagten", "Hvor kragerne vender", "Margrethe den første", "Skyggen i mit øje" og "Venuseffekten".

Sponsoreret indhold