Rosendahls krav til Kristian Jensen: Mig eller hende!
Pernille Rosendahl var træt af at være "den anden kvinde".
Og hun var klar over, at der kun var en vej at gå: at stille Kristian Jensen over for et svært valg.
Forleden kom hun således med det, der ifølge SE og HØRs oplysninger bedst kan beskrives som et ultimativt krav til sin elsker: Vælg mig eller hende!
Og så kunne den tidligere danske finansminister naturligvis ikke gå som katten om den varme grød længere.
Pernille Rosendahl, 47, vandt kampen om Venstres tidligere næstformand, Kristian Jensen, 48, i et sandt trekantsdrama, der længe har udspillet sig i kulissen på Christiansborgs bonede gulve.
Tilbage står nu Jensens kone gennem 21 år, Trine Overmark Jensen, som nu skal have en ny familie til at fungere uden Kristian.
Eksparret har tre børn sammen: Asbjørn på 12 år, Oliver på 16 år og Magnus på 18 år.
Nyheden om trekantsdramaet rystede i sidste uge det ganske land, da Jensen trak tæppet væk under sit eget ægteskab.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nogle gange blandede Jensen familielivet sammen med livet på den røde løber – som i 2017, hvor han havde børnene med til MGP i Herning. Jensen og konen har tre børn: Asbjørn på 12 år, Oliver på 16 år og Magnus på 18 år. (Foto: DR)
Det skete efter mange måneders massive rygter, der allerede tog fart under Folkemødet på Bornholm i juni, hvor satirepersonligheden fra det hedengangne Radio24syv, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, skrev på Twitter:
– Jeg ved godt, at du har brug for at blive trøstet, men du skal fandeme ikke stå og gramse på Pernille Rosendahl, din sjuft!
Drop dobbeltspillet
I sidste uge krøb Jensen så til korset og erklærede sin store kærlighed til den tidligere "X Factor"-dommer.
– Jeg har fået stærke følelser for Pernille, og det kan jeg selvfølgelig ikke komme videre med, mens jeg er gift. Derfor er det min beslutning, at vi skal skilles, sagde Kristian Jensen til B.T.
Og selv om skilsmissen var Jensens valg, kom den endelige beslutning efter flere ugers massivt pres fra Pernille.
I politiske kredse på Christiansborg har man nemlig kendt til forholdet i længere tid, og Rosendahl var i den grad træt af at være kendt som "Jensens anden kvinde".
Derfor krævede hun altså, at Kristian Jensen bestemte sig for, om hans fremtid skulle være i Herning ved familien eller med hende i København.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kristian Jensen, 48, er udadtil kendt som den lidt kedelige politikertype fra det midtjyske. Men han har en forførende side, som Pernille Rosendahl faldt pladask for. (Foto: Mikael Rieck)
Det var slut med at køre dobbeltspil.
– Vi har kendt hinanden i mange år. Hun har optrådt til arrangementer, hvor jeg har været, og vi har fælles bekendte, som gør, at vi har snakket sammen, men det er først på det allerseneste, at det har udviklet sig, forklarede Kristian Jensen.
Frem og tilbage
Kristian Jensen har de seneste mange måneder været igennem en sand følelsesmæssig rutsjebanetur.
For blot to måneder siden havde Pernille og Kristian ifølge SE og HØRs oplysninger aftalt, at de skulle afsløre deres forhold. Datoen var sat, og de var klar til at indvie offentligheden i deres romance. Men pludselig fik Kristian kolde fødder. Han besluttede sig for at droppe forholdet til Pernille for at give ægteskabet en ny chance. Kort efter blussede romancen dog atter op, og der var kun én ting at gøre. At gå tilbage til den oprindelige plan.
Beha sejlede med syg Kløvedal: Fars sidste ønske
– Kærlighed er en følelse, der ikke lader sig styre, sagde Kristian, som længe har været kendt for at føre to forskellige tilværelser:
Et politikerliv i hovedstaden og et mere tilbagetrukket familieliv i Herning.
Sådan har det været gennem hele hans 21-årigt lange ægteskab med Trine Overmark Jensen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Trine Overmark Jensen, som har stået Kristian Jensen last og brast gennem 21 år, må nu se i øjnene, at han forlader hende. (Foto: Claus Fisker)
At det skulle kulminere i skilsmisse netop nu, havde få dog set komme.
Men fakta er, at Jensen i 2019 har stået over for en skillevej i sit liv.
For blot et år siden var han finansminister og Venstres næstformand.
Bubbers turbulente ægteskab: Ballade i badekarret
Poster, han nu har mistet.
Først da hans parti i juni mistede regeringsmagten, og derpå da han blev vraget som Venstres nye formand til fordel for Jakob Ellemann-Jensen.
Usikker jul
Tilbage står Trine Overmark Jensen, som altid har været Kristians stærke baglandskvinde i Herning, der havde styr på familien og parrets tre børn.
Ifølge SE og HØRs oplysninger er det endnu ikke besluttet, hvor børnene skal holde jul, men det står rimelig klart, at det ikke er nogen nem og pæn skilsmisse, der venter.
Ligeledes er Jensens vælgere i det jyske også pænt rystede over trekantsdramaet, der må betegnes som et af årets mest overraskende.
SE og HØR har forholdt både Kristian Jensen og Pernille Rosendahl historiens oplysninger.
Ingen af parterne har yderligere kommentarer.