Kendte15. marts 2023 (opd. 21. april 2023)

Ryan Reynolds i stort milliardsalg: T-Mobile køber Mint Mobile

Mere end 9,5 milliarder kroner er Ryan Reynolds' teleselskab blevet solgt for
Ryan Reynolds danner til daglig par med skuespillerinden Blake Lively.
Ryan Reynolds danner til daglig par med skuespillerinden Blake Lively.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nu er handlen i fare

Skuespiller Ryan Reynolds smiler nok en ekstra gang på vej til banken.

For Mint Mobile er nemlig blevet solgt til det tyske teleselskab T-Mobile for 1,35 milliarder dollars – mere end 9,5 milliarder kroner.

Det skriver Variety.

Ryan Reynolds ejer 25 procent af selskabet, og man må derfor formode, at han har fået en klækkelig sum ud af salget.

Trods salget vil den amerikanske skuespiller stadig være en del af firmaet, hvor han fortsætter i en kreativ rolle som talsmand for Mint Mobile.

Ifølge Ryan Reynolds var hans mor også interesseret i at købe sønnens firma.

– Mint Mobile er den bedste handel inden for trådløst, og dagens nyheder gør kun vores muligheder bedre for at levere til vores kunder. Vi er glade for, at T-Mobile overtrumfede et aggressivt bud, der kom i sidste øjeblik fra min mor, da vi er sikre på, at deres 5G-netværk passer strategisk bedre end min mors over gennemsnittet evner i mahjong (spil på telefonen, red.), joker han i en udtalelse.

Ryan Reynolds har været medejer af Mint Mobile siden november 2019.

Udover Mint Mobile ejer han også den engelske fodboldklub Wrexham AFC.

Sponsoreret indhold