Rygterne svirrer: Bliver Destiny's Child gendannet?
Det kørte for gruppen Destiny's Child i begyndelsen af 00'erne.
De tre medlemmer Kelly Rowland, Michelle Williams og Beyonce Knowles var sammen med til skabe den bedst sælgende pigegruppe i perioden fra 1997 og frem til 2005.
Nu ser det måske ud til, at de tre sild skal på turné igen efter flere års pause.
Ifølge The Sun, så pønser Beyonce på at samle gruppen i det kommende år.
Det fortæller en kilde til det britiske medie.
"Beyonce har været desperat for at samle pigerne i studiet, og hun kan ikke finde et bedre tidspunkt end 2020," lyder det fra kilden.
Destiny's Child. Foto: MEGA
Spice Girls har lige haft en succesrig turné, som sluttede i London i starten af sommeren.
Ifølge The Sun så skulle det angiveligt være en af grundene til, at Beyonce vil samle gruppen.
Det skal dog bare være større og bedre, end de britiske kryddersild præsterede.
"Hun har set Spice Girls have succes med deres turné. Hun vil gøre dem kunsten efter, men det skal være større og bedre," lyder det.
Kilden fortæller i samme ombæring, at det hele skal passe ind i kvindernes hverdag, hvis et comeback skal komme på tale.
"De vil gerne lave en turné, der er kort nok til at det kan passe ind i deres travle hverdag, men også lang nok, så deres fans kan nå at se dem," siger kilden.