Rygterne svirrer igen: Er Adele og Skepta sammen?
Skuffelsen hos de fleste briter er dagen efter et knusende EM-nederlag er stor. Men hos den Tottenham-indfødte sangerinde Adele kan det meste reddes med en rask indkøbstur.
Og faktisk kunne noget tyde på, at hun ikke dyrker retail therapy hele mutters. Ifølge flere medier, herunder Page Six, blev hun af fans spottet på shoppetur i Cabazon-outlettet a discount lige uden for San Bernardino i Californien sammen rapperen Skepta, 38.
Sød indkøbsveninde
De små shoppende Adele-spioner kunne altså nyde synet af den britiske sangerinde, der hjalp ”That’s Not Me”-rapperen med at udvælge nyt designerlir – med rabat.
- Hun sad og så på ham, mens han kiggede på sweatre, bukser, prøvede jakker og frakker, mens et par ansatte også hjalp ham. Hun kommenterede hans tøj, og fortalte ham, hvad hun synes, der så godt ud til ham, fortæller kilden, som fortsætter:
- Det var virkelig sødt, og hun lignede en helt almindelig kæreste, der ventede på, at han shoppede færdigt.
Parret – som i de fleste øjne nok er relativt umage – snuste rundt i Prada-butikken i 45 minutter. Undervejs på shoppeturen legede den stenrige ”Hello”-hitmager også med en anden kundes hundehvalp.
Det er naturligvis ikke helt klart, hvad der har bragt turtelduerne til området, men Page Six spekulerer lystigt i, om de mon har fejret den amerikanske uafhængighedsdag, 5. juli, i nærheden af Palm Springs.
Rygterne om Skepta og Adeles kissemissen startede forrige sommer, da rapperen afleverede en sød kommentar under et af hendes billeder.
Men et par måneder efter – da sangerinden medvirkede i sketchshowet ”Saturday Night Live” – kvalte hun de ellers vedholdende rygter, da hun kaldte sig selv for en ”single kattedame”.
Hendes langtrukne skilsmisse fra Simon Koneck fik først sin afslutning i marts 2021. De to deler forældremyndigheden over deres otteårige søn, Angelo.