Kendte25. august 2023

Rygterne svirrer: Så meget fik Kim Cattrall for sin gæsteoptræden i "And Just Like That"

"Sex and the City"-fans fik et glimt fra de gode, gamle dage, da Kim Cattrall, der spiller Samantha Jones, havde en kort optræden i finaleafsnittet af "And Just Like That"
Skærmtiden lå på lidt over et minut for Kim Cattrall, men lønnen skulle angiveligt have været svimlende. 
Skærmtiden lå på lidt over et minut for Kim Cattrall, men lønnen skulle angiveligt have været svimlende.
 Foto: Ritzau ScanpixNipi/Backgrid/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kim Cattrall afslører: Det var mit eneste krav, hvis jeg skulle vende tilbage som Samantha

For fans var det et glædeligt gensyn, da anden sæsons finaleafsnit af "And Just Like That" torsdag rullede over skærmen hos streamingtjenesten HBO Max.

Her dukkede 67-årige Kim Cattrall for en kort stund op i en scene, hvor hun taler i telefon med Carrie Bradshaw, spillet af Sarah Jessica Parker.

I den 60 sekunder lange scene leverer Cattrall den Samantha, som "Sex and the City"-fans elsker. Den står på bramfri replikker med masser af bandeord, og dedikerede connaisseurs sætter nok ekstra pris på "Annabelle Bronstein from Indja"-referencen.

Og ifølge Daily Mail har HBO Max da også fået lov til at betale for det velkendte "blast from the past".

Ifølge rygterne har Cattrall indkasseret svimlende 1 mio. dollars – svarende til 6,9 mio. kr. – for den 60 sekunder lange scene, der tog fire timer at få i kassen.

Det giver ifølge mediet skuespilleren en svimlende minutløn på 114.000 kr.

HBO Max har allerede meldt ud, at der kommer en tredje sæson af "And Just Like That", men det vides ikke, om Kim Cattrall endnu engang vender tilbage for en kort stund.

Sponsoreret indhold