Kendte20. maj 2021

Rygterne taler sandt: Justin Hartley og Sofia Pernas ER blevet gift

Søndag kunne parret gå på den røde løber til deres første, fælles officielle fotografering hvor begge for anden gang blev set bære, hvad der kunne være vielsesringe. Nu er rygterne endelig blevet bekræftet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 44-årige ”This Is Us”-stjerne Justin Hartley og hans kæreste gennem det seneste år, den 31-årige Sofia Pernas satte for alvor gang i ægteskabs-rygterne i starten af maj.

Hverken Hartley eller Pernas kommenterede dog selv på rygterne, men da de søndag trådte frem på den røde løber til ”MTV Movie & TV Awards” kunne de igen ses bære de samme ringe. Denne gang var det endda tydeligt, at Sofia Pernas havde en stor, flot forlovelsesring på den modsatte hånd.

Nu er rygterne dog endelig bekræftet, og skuespillerparret ER altså blevet gift. Under en hemmelig ceremoni, der fandt sted for nylig.

Det skriver flere medier, herunder US Weekly, People og TMZ.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/justin_hartley_og_sofia_pernas_ny.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Parret begyndte officielt at date for et år siden. Siden er de i al hemmelighed blevet forlovet og nu også gift. Foto: Ritzau Scanpix

Parret mødte hinanden under optagelserne til serien ”The Young And The Restless” tilbage i 2015, men det var altså først i maj 2020, at de to begyndte at date. Kun få måneder efter, at Hartley søgte om skilsmisse fra Netflix-stjernen Chrishell Stause efter to års ægteskab.

For tre måneder siden gik skilsmissen endelig igennem, og det lader til, at Pernas og Hartley blot har ventet på at få officiel tilladelse til at kunne sige deres ”ja” til hinanden.

Selvom de to har dannet par det seneste år, så bekræftede de først selv deres forhold den 1. januar, efter at de fejrede nytåret sammen.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det kunne altså derfor godt tyde på, at der vil gå lidt tid endnu, før turtelduerne selv begynder at sætte ord på deres nye ægteskab.

Tredje gang er lykkens gang

Det er Hartleys tredje gang, når det kommer til at vie sit liv til en kvinde, han elsker.

Første gang var tilbage i 2004, da han blev gift med sin skuespillerkollega Lindsay Kornan. De to fik sammen datteren Isabella, der i dag er 16 år gammel.

Parret gik fra hinanden i 2012, og kort tid efter fandt han sammen med ”Selling Sunset”-stjernen Chrishell Stause, som han altså officielt blev skilt fra tidligere i år.

Sponsoreret indhold