Så dramatisk var anholdelsen af Felicity Huffman
Det gik ikke stille for sig, da Felicity Huffman tirsdag morgen blev anholdt af FBI i forbindelse med en større svindelsag.
Det skriver det amerikanske medie TMZ, der har fået indsigt i anholdelsen.
Klokken 6.00 om morgenen dukkede syv betjente fra FBI op ved Felicity Huffmans hjem i Los Angeles.
Alle syv betjente havde trukket deres våben, mens der ved hjælp af en megafon blev kaldt på Felicity Huffman, der skulle komme ud og overgive sig selv.
Ifølge TMZ var Felicity ellers klar til at overgive sig selv uden videre dramatik, da hun godt vidste, at anholdelsen var på vej. Men FBI tænkte altså, at det skulle gå lidt anderledes.
Både Felicity Huffman, gemalen William H. Macy og deres to døtre lå og sov i huset, da FBI valgte at storme ind i haven.
Felicity Huffman, der er sigtet i en større sag om svindel i forbindelse med universitetsoptag af hendes en datter, var i går for en dommer i Los Angeles.
Hun er efterfølgende blevet løsladt mod en kaution på 250.000 dollars.
Artiklen fortsætter efter billedet
Felicity Huffman i retten i Los Angeles. (Foto: MEGA)
I svindelsagen er de involverede sigtet for have svindlet med ansøgningsskemaer til prestigefulde universiteter som Georgetown, UCLA, USC, Stanford, University of San Diego, University of Texas at Austin, Wake Forest og Yale.
Ifølge retsdokumenter, som E!Online har fået adgang til, har Felicity Huffman og hendes skuespillergemal William H. Macy betalt omkring 15.000 dollars, for at deres datter kunne komme ind på et af de førnævnte universiteter.
Felicity Huffman var ikke den eneste kendis, der er sigtet i sagen.
Også skuespilleren Lori Loughlin er også en del af den store svindelsag. Det var meningen, at Lori skulle have haft samme tur, som Felicity Huffman fik af FBI, men hun var på arbejde i Canada, da politiet stormede hendes hjem.
Dermed slap Lori Loughlin for den hårdhændede behandling af FBI, men hun har siden været nødt til at flyve hjem fra sine optagelser for at overgive sig selv til myndighederne.