Så du "Spise med Price"?: Så meget kostede Adams sommerhus
Adam og James Price har endnu en gang været ved kødgryderne, og det er der traditionen tro kommet en ny sæson af ”Spise med Price” ud af.
I det netop frigivet afsnit på dr.dk inviterer de madglade brødre seerne inden for i Adams sommerhus i Fårevejle.
I programmet deklareres sommerhuset som "Adams nye sommerhus", men faktisk har han haft det siden 2014, hvor han købte det sammen med sin daværende hustru Micha Jemer.
Dengang betalte de 3.350.000 kr. for den 248 kvadratmeter store vestjællandske stråtæktsidyl. Da ægteskabet endte i 2017, købte Adam eksfruen ud for 2.250.000 kr.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Siden er der sket en hel del i Adams perle af et femværelses fritidshus fra 1900, hvilket bror James Price da også honorerer med et ”Hold kæft, der er eddermame sket noget. Hold da op”, da han stiger ud af bilen i det første afsnit.
Nyt stråtag og ditto døre og vinduer pryder herligheden på ydersiden. En del af bevoksning har måttet lade livet på den 63.600 kvadratmeter store grund, så der ny er direkte kig ud til Sejerøbugten.
Også indvendigt, har Adam sat sit tydelige præg. Køkkenet er på størrelse med en lille Københavnerlejlighed og lugter langt væk af snedkerlækkerier.
Køkkenets kæmpe komfur leder tankerne i retning af Italienske Ilve, som også bror James, med hvem han som bekendt ligger i køkkenmaskinekrig med, sværger til.
Artiklen fortsætter under billedet ...
De komfurer koster gerne det samme som en lille bil – altså i omegnen af 120.000-150.000 kr.
Det er ikke første gang, Adam Price giver et sommerhus en ordentlig og bekostelig overhaling. Mens andre måske sparer lidt på inventeret i den ekstra bolig, giver Adam den fuld gas, når sommerresidensen skal fornyes.
I 2010 blev han skilt fra Lærke Kløvedal, som han har sønnen Storm sammen med, og måtte i samme ombæring sætte sit nyrenoverede sommerhus, som også lå ved Sejerøbugten, til salg. Det skrev TV 2.
Renoveringer for en formue
Adam havde kastet 1,6 millioner kroner efter fritidshuset, som også fungerede som kulisse, når han og James skød de populære madprogrammer. Han led et økonomisk tab, da han gik af med det.
Det var der dog også rigelig råd til.
For udover at være en formodet ferm kok, skriver Adam tv-drama som ingen anden, og hvert år ryger der millioner ind i anpartsselskabet Price Fiktion.
I 2021 lød bruttofortjenesten på 4.751.798, hvoraf han aflønnede sig selv med svimlende 2.437.341 kr. Til trods for at amatørkokken og manuskriptforfatteren udbetalte på den anden side af 200.000 kr. til sig selv hver måned, voksede formuen i firmaet med mere end en million og lyder nu på 3.339.100 kr.
Derudover ejer han en fjerdedel af produktionsselskabet SAM Production hvis formue er helt oppe på den gode side af 35 millioner kr.
Følger man med på Instagram, kan man se, at Adam i øjeblikket bruger meget tid i sit enorme sommerhus, hvor han har skønt selskab af sin litterære kæreste Katherine Diez.
Det var under dette års Folkemøde på Bornholm, parret afslørede deres kærlighed i et fælles Instagram-opslag.