Så grov og grænseoverskridende var Simon Spies

I årtier er Simon Spies blevet hyldet som excentrisk levemand, en infant terrible, der gav langefingeren til janteloven.
Hans facon fascinerede en hel nation. Men de grusomme detaljer, der kom frem i DR-dokumentaren "Spies og morgenbolledamerne" tegner nu et mere nuanceret billede af hele Danmarks rejsekonge.
I følge tidligere medarbejdere i Spies var han også en perfid, sadistisk, manipulerende og grænseløs mand for hvem det kneb med at respektere andre mennesker.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Flere tidligere medarbejdere, som arbejdede tæt på Simon Spies, beretter, at rejsekongen nøje udvalgte helt unge piger fra de socialt lave klasser til piccoliner og sekretærer. Piger, som drømte om et bedre liv. Piger, som ikke havde den store ballast eller bagland.
En af dem er Sussie Sheikh, som var Spies' sekretær i 1978. Dengang var hun ikke så reflekteret over Simons store forbrug af unge damer.
- Senere har jeg tænkt, at han vidste, han kunne gøre noget med de piger, som ikke havde noget. Det var piger, og det var menneskeliv, som han kunne manipulere med, har hun fortalt i podcasten "Simon Spies' privatsekretær", som udkom i foråret.
Det indtryk bakker Lise Lotte Breeden, som også var sekretær på rejsekongen, op om.
- Man får indtryk af, at de kommer fra de lavere sociale lag og nok fra ikke særligt velfungerende hjem. Unge piger. Børn nærmest. De er Simons adspredelse, Simons fornøjelse. Han gør med dem, som han vil, siger hun i podcasten "I skyggen af solkongen Spies" og fortsætter:
- Jeg vil sige, at de er ikke hans elskerinder, de er ikke hans veninder. De har ikke status som hunde. De har status som kaniner – sådan nogle man kan tage ud af burdet og sige ”åh, hvor er den blød og lækker” og sætte den i buret igen og trække en anden frem en anden gang. Sådan kan jeg bedst beskrive det. Han elsker dem ikke.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Intet var tilsyneladende overladt til tilfældighederne. Alt, hvad Simon Spies gjorde var nøje gennemtænkt. Det var heller ikke en tilfældighed, at Simon altid havde tre morgenbolledamer boende.
- Jeg spurgte ham engang, hvorfor han havde tre piger – hvad var der i vejen med to? Næh, det var lidt upraktisk, for hvis man havde to, så rottede de sig sammen imod ham. Men hvis han havde tre, så kunne de ikke blive enige. Og det var jo genialt, fortæller tidligere Spies-medarbejder Lise Dietrich i dokumentaren "Simons film" fra 1999.
Forbrugerundersøgelsen
I samme dokumentarfilm fortæller tidligere SE og HØR-journalist John Lindskog om en vanvittig episode med "formanden", som Spies yndede at kalde sig selv.
Formanden inviterede Lindskog med ud og lave en såkaldt forbrugerundersøgelse og uden at vide, hvad det reelt indebar, takkede Lindskog ja.
Derefter gik turen først til luksusbordellet Valencia, hvor makkerparret støvede seks damer op og sendte dem til Spies' suite på hotel Mercur.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Derefter fortsatte de til Kakadu, hvor de ligeledes fandt seks piger med hjem til hotellet. Tjenerne serverede champagne og blev derefter bedt om at gå, og dørene blev derefter låst.
- Så sagde han, så kan I godt klæde jer af og lægge jer ned på gulvet - Kakadu til venstre og Valencia til højre. Jeg sad i stolen med et glas champagne og kiggede med på det her skuespil, genkalder John Lindskog i "Simons film" og fortsætter:
- Så klædte han sig også af og lagde sig ned over de her 12 piger og begyndte at hugge ind i hver. Så rejste han sig op bagefter. Det var et syn for guder at se ham stå og klø sig i skægget splitternøgen og kigge på de her 12 fnisende piger.
- Så siger han over til mig "nå, jeg vil nu sige, at det falder ud til Valencias fordel", lyder historien.
Skandalen på vinstuen
Simon så ud til at elske livet i overhalingsbanen med massevis af kvinder og ditto pressefotografer.
I 1972 kombinerede han de to, da han ved midnatstid entrerede Husmanns vinstue, hvor der var reception for Ole Eges sexfilm "Bordellet".
Instruktøren kedede sig og bad skuespillerne smide kludene for at få gang i festen. I det øjeblik trådte en stangstiv Simon Spies ind ad døren.
Rejsekongen så sit snit til også at smide tøjet, og det hele endte i et blitzbadet sexorgie med Simon Spies rullende rundt på gulvet oveni en bunke damer.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Salget af rejser steg efterfølgende. Simon fik ballade med sin mor Emma Spies, men Simon var stolt og lagde sin sædvanlige ironiske distance til vanvidsorgiet.
- Tænk, at man kan bolle, mens blitzene lyner, når man har fået så rigeligt at drikke hele dagen - og når værtshusholderen står og sprøjter en på ryggen med en sifon af iskoldt vand.
Den sadistiske side
Sex med purunge piger var ikke spændende nok i længden for ”formanden”. Af og til udlevede han sin saditiske side ved at betale piger for at få lov at gøre dem fortræd.
En af Spies' tidligere privatchauffører fortæller i ”Spies og morgenbolledamerne”, at rejsekongen engang tilbød en escortpige 35.000 kr. for at få lov at brække hendes arm.
Pigen takkede nej til det mærkværdige tilbud, mens andre piger gennem tiden er blevet betalt 10.000 kr. for at lade sig tæske gule og blå med en bøjle - eller for at Simon kunne prøve at slukke en cigaret på den unge piges hud.
Det var efter sigende andre folks reaktion på hans grænseoverskridende opførsel, der var interessant for solkongen at observere.
Sex tre gange dagligt
Spies’ tidligere sekretær Sussie Sheikh har tidligere fortalt til BT, at rejsekongen skulle have sex tre gange om dagen.
Og det var blandt andre hende, der havde til ansvar at sørge for, at morgenbolledamerne var til rådighed, når Spies sexlyst skulle stilles.
Simons barnløshed var et stort samtaleemne dengang, og Sussie beskriver i "Simon Spies' privatsekretær" Simon som besat af tanken om en arving. Som 25-årig havde rejsekongen fåresyge, og hans fertilitet led derefter.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Derfor måtte de unge piger heller ikke bruge prævention.
- Jo mere sperm han kunne sprede, jo større var chancen for, at han kunne få et barn. Jeg tror, det var et håb, siger hun i podcasten.
Pigerne benyttede sig alligevel af p-piller i det skjulte – ingen af pigerne var interesserede i at få et barn med chefen.
Kunne ikke sige nej
Simon Spies var ikke en mand, man sagde nej til. Afviste man hans tilnærmelser eller ægteskabstilbud, fik man den kolde skulder.
Maja Lüchau er en af de tidligere medarbejdere, som ikke lod sig forføre af rigmanden og hans mange gaver. På en rejse til Sverige fik hun konsekvenserne af sit nej at føle.
- Så blev jeg frosset ud og blev sat til side. Så begyndte det at køre med, at jeg ikke måtte køre med i bussen, jeg måtte ikke sidde ved samme bord og spise med det fine selskab – jeg måtte sætte mig ned til chaufførerne.
Det blev mere og mere mobning eller chikane mod min person. Da vi sejlede ind til Sverige, fik de andre piger 1000 svenske kr i lommepenge, og jeg fik ikke noget, fortæller hun i ”I skyggen af solkongen Spies”.
Listede sig ind om natten
En anden tidligere piccoline, som i DR-dokumentaren kalder sig Yvonne, fortæller om en stærkt grænseoverskridende episode med chefen på en af de mange rejser.
For selv om hun gang på gang afviste Spies, kløede han ufortrødent på.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Han respekterede simpelt hen ikke hendes afvisning, og en nat vågnede hun ved, at han kom på uindbudt nattebesøg.
- Da jeg vågner, ligger han nøgen og prøver at komme ind til mig bagfra. Den der mave og (Yvonne siger knurrelyde), beskriver hun.
- Jeg blev stiktosset og råbte og skreg ”hvad fanden bilder du dig ind, dit svin? Kom ud”. Så blev han forskrækket ”tag det roligt, tag det roligt”. ”Nej, gu’ vil jeg ej, kan du komme ud herfra”, erindrer hun.
- Jeg ved ikke, hvad man skal betegne det som, når man kravler ned til folk, der ligger og sover. Ikke at respektere, jeg har sagt nej for længe siden?, spørger hun om det overgreb, hun var udsat for under sin ansættelse i rejsekoncernen.
Janni Spies arbejdede også i Spies-koncernen. SE og HØR ville gerne have haft en reaktion fra den tidligere rejsedronning på de grusomme detaljer, men har i følge sin PR-agent Signe Lykke Jensen ingen kommentarer.