Kendte27. december 2024

Så meget betalte Thomas Kirk Kristiansen for Jim Lyngvilds nye slot

På Sostrup Slot vil rigmanden sammen med Jim Lyngvild lave et banebrydende projekt for børn med unikke evner
Jim Lyngvild - der i dag kan fejre sin 46-års fødselsdag - glæder sig meget til at komme i gang med projektet på det jyske slot.
Jim Lyngvild - der i dag kan fejre sin 46-års fødselsdag - glæder sig meget til at komme i gang med projektet på det jyske slot.
 Pr-foto

LÆS OGSÅ: Christian Stadil klar til samarbejde med Jim Lyngvild

Det er nu kommet frem, hvad Lego-arvingen Thomas Kirk Kristiansen har betalt for det historiske Sostrup Slot ved Grenaa.

Prisen er 48,5 millioner kroner, kan man se i skødet, der netop er blevet tinglyst.

Forleden afslørede Jim Lyngvild begejstret på sin Facebook-side, at han sammen med Thomas Kirk Kristiansen har købt slottet. Ifølge skødet er det dog alene Lego-rigmanden, der står som ejer.

Det er planen, at det imponerende slot fremover skal danne rammen for et helt nyt projekt under navnet Drakonheart.

Jim Lyngvild forklarer, at der på slottet skal laves alternative læringsmiljøer for børn med unikke evner. Og Lyngvild har da også selv en personlig forbindelse til projektet.

Thomas Kirk Kristiansen er 4. generation af den stenrige Lego-familie.
Thomas Kirk Kristiansen er 4. generation af den stenrige Lego-familie.
 Foto: Leslie Holm/AFP/Ritzau Scanpix

Som barn havde han svært ved at passe ind i skolesystemet. Og nu ønsker han at give noget tilbage ved at skabe et fristed for børn, der ligesom ham har brug for særlige rammer for at blomstre, forklarer han.

Sostrup Slot blev tidligere på året udbudt til salg for 50 millioner kroner, og salget skabte hurtigt spekulationer om, hvem der ville overtage det prestigefyldte slot.

Projektet på Sostrup Slot er i øvrigt ikke Lyngvilds første forsøg på at blive slotsherre.

Sidste år måtte han dog se sig slået af Christian Stadil, der overtog Harridslevgaard Slot. Men denne gang gik drømmen i opfyldelse – og ikke alene.

Makkerparret overtager offielt stedet 1. januar 2025, men de har ifølge Jim Lyngvild "allerede fået nøglerne":

Sponsoreret indhold