Kendte7 timer siden

Så skete det: Janni Rees bog er tilbage

Janni Rees bog er tilbage i censureret udgave
Karsten og Janni Ree i Retten i Hillerød
Janni Ree havde fornem opbakning i retten.
 Foto: Mikael Rieck

Var du en af dem, som ikke nåede at få fingrene i Janni Rees bog ”Evig diva”, er der nu godt nyt.

Hvis man altså ønsker at læse hendes bog.

Retten i Hillerød vurderede tilbage i marts, at hendes omdiskuterede bog skulle tages af hylderne.

Og så måtte forlaget Buster Nordic ellers i gang med at tilbagekalde den populære bog.

Men det blev dog ikke bogens død.

For kort efter blev det bekræftet, at bogen ville udkomme igen.

Det i en censureret udgave.

Og nu er den så tilbage på hylderne igen!

Det fremgår af blandt andet Saxos hjemmeside – ligesom Janni Ree selv har delt det i et opslag på Instagram.

- SÅ ER JEG TILBAGE. Min bog “Evig Diva” er nu at finde i en ny udgave hos alle boghandlere overalt i landet, skriver hun.

Bogen bliver officielt udgivet i morgen den 25. april.

Men det er allerede muligt at forudbestille den.

Der er dog sket lidt med bogen i den nye version.

Omslaget har fået noget af en makeover, og Janni Ree står ned tape for munden.

Forlaget har valgt at overstrege alle passager, som omhandler eksmanden Karsten Ree.

Og så er der skrevet og tilføjet et helt nyt afsnit.

Sponsoreret indhold