Kendte14. januar 2021

Så skete det: Lise Nørgaard har fået vaccinen

Forfatter Lise Nørgaard på 103 år har nu fået sit første stik mod coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200128_dm_soeren_le_schmidt_010.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Når man bærer rundt på en flot alder af 103 år, så er man automatisk en af de danskere, der står forrest i køen til en vaccine mod coronavirus.

Og derfor kunne ”Matador”-dronningen Lise Nørgaard torsdag endelig fortælle, at hun nu er blevet vaccineret.

Det gjorde hun således til Ekstra Bladet.

Hun fortæller, at hun har det godt, og at hun hurtigt var hjemme igen, så hun kunne bruge sin formiddag på avislæsningen.

Dog er det ifølge hende ikke nødvendigvis den bedste beslutning at lade folk på hendes alder få sprøjterne først.

- Som 103-årig har jeg næppe en lang fremtid foran mig. Jeg synes egentlig - i en situation, hvor der ikke er vacciner til alle - at samfundet vælger, at jeg skal gå forud for yngre mennesker, der uden sygdommen må forventes at kunne leve langt flere år end mig, siger hun blandt andet til Ekstra Bladet.

Kimet ned af bladene

For bare to dage siden kunne man på SE og HØR læse, hvordan Nørgaard dog glæder sig til, at restriktioner og snak om corona en dag vil lette lidt.

- Jeg tror ikke, du kan påvise et eneste menneske, der ikke glæder sig til, at coronaen er færdig. Men jeg gætter kryds og tværs og hører musik. Klassisk. I fjernsynet ser jeg debatudsendelserne. TV2 har nogen glimrende programmer. Tirsdagsanalysen og Besserwisserne og sådan noget. Men jeg synes ikke, at tv-stationerne gør ret meget for at muntre os op, fortalte hun.

Hvad glæder du dig mest til, når du har fået din vaccine?

- At bladene ikke hele tiden ringer for at spørge, hvornår jeg skal vaccineres. Jeg lå faktisk og sov, siger hun til SE og HØR.

Lise Nørgaard - og andre, der har fået det første stik - bliver efter vaccineplanerne kaldt tilbage til andet stik, når der er gået tre ugers tid.

Sponsoreret indhold