SÅ tæt var Leonardo DiCaprio på at miste sin rolle i “Titanic”
Stjerneinstruktør James Cameron, 68, afslører, at det slet ikke var givet fra start, at det skulle være Kate Winslet og Leonardo DiCaprio, der skulle rollerne som de forbudte elskende i “Titanic”.
Det fortæller han i et nyt interview med GQ.
Her lyder det nemlig ganske ærligt fra ham, at det langt fra lå i kortene, at den 48-årige DiCaprio skulle ende med at spille Jack Dawson efter en noget uheldig casting til rollen.
For efter Leonardo DiCaprio først blev indkaldt til et møde, hvor både Cameron samt alle de kvindelige medarbejdere fra produktionen var til stede, blev han inviteret til at komme tilbage for at lave en skærmtest.
Men da den kommende Hollywoodstjerne mødte op, blev han noget overrasket – hvis ikke chokeret – over, at han altså skulle læse et par linjer op, mens han blev filmet sammen med Kate Winslet, der på daværende tidspunkt allerede var blevet castet til rollen som Rose.
– Han troede, at han bare skulle mødes med Kate, lyder det indledende fra Cameron, inden han fortsætter:
– Jeg kan huske, jeg sagde, at vi bare ville løbe et par linjer igennem og filme det.
Men det kom altså noget bag på stjernen, der dengang var kun var i starten af 20’erne, om end han allerede havde en del hovedroller på cv’et, herunder i “Romeo + Juliet”.
– Du mener, at jeg skal læse op? … Det gør jeg ikke, skulle DiCaprio angiveligt have sagt og hentydet til, at han var et sted i sin karriere, hvor han ikke længere behøvede at lave reelle auditions for at score en filmrolle.
James Cameron lod dog ikke den kække kommentar påvirke ham, og han takkede derfor bare skuespilleren for at være kommet, inden han forklarede, hvilket enormt projekt, de havde foran sig, og at han derfor ikke ville “fucke det op” ved at caste den forkerte person.
– Så enten læser du, eller også får du ikke rollen, skulle Cameron kort og kontant have sagt, hvorefter DiCaprio gik med til at gøre, som der blev sagt.
Hvilket altså i sidste ende landede ham rollen, da Cameron straks så skuespilleren “lyse op” og ikke mindst forvandle sig til Jack, der sikrede den intense og elektriske kemi der uden tvivl var mellem ham og Kate Winslet under optagelserne.
“Titanic” fik sin storslåede biografpremiere den 19. december 1997, og filmen vandt siden 11 store priser, herunder gik en af dem til James Cameron for bedste instruktør.