Kendte12 timer siden

"Så uplanlagt": Snoop Doggs datter, Cori Broadus, er gravid

Cori Broadus venter sit første barn med Wayne Deuce, som hun er forlovet med
Cori Broadus og Wayne Deuce skal være forældre.
Cori Broadus og Wayne Deuce skal være forældre.
 Foto: Planet Photos/E!/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Har du også glemt det? Macaulay Culkin hedder IKKE længere Macaulay Culkin

Snoop Doggs datter, Cori Broadus, deler en ganske glædelig nyhed.

25-årige Cori Broadus fortæller nemlig til E! News, at hun er gravid og venter sit første barn sammen med sin forlovede, Wayne Deuce.

En graviditet, som har overrasket det kommende ægtepar.

- Jeg fandt ud af det 28. oktober. Babyen er så uplanlagt, men vi er så velsignede, fortæller Snoop Doggs datter til mediet.

Cori Broadus siger videre, at hun i skrivende stund er fire måneder henne og venter en lille pige sammen med Wayne Deuce.

Rapper-datteren fortæller også, at hendes forældre - Shante Broadus og Snoop Dogg - fik smil på læben, da hun delte den glædelig nyhed.

Cori Broadus sammen med sin berømte far.
Cori Broadus sammen med sin berømte far.
 Arkivfoto: Kevork Djansezian/Reuters/Ritzau Scanpix

- Mine forældre er så begejstrede. At deres lille pige skal have en baby, fortæller Cori Broadus.

Snoop Dogg havde dog ellers håbet på, at han skulle være morfar til en lille dreng, lyder det fra Cori Broadus.

Rapper-datteren blev som seksårig diagnosticeret med lupus, som er en kronisk sygdom, der betyder, at immunsystemet fejlagtigt angriber raske kropsceller og væv.

Derfor er der ifølge lægerne tale om en såkaldt højrisikograviditet.

- Lægerne er meget bekymret for mig og babyen, men Gud har sine hænder på mig, og babyen har det helt fint, fortæller Cori Broadus.

Der er altså ikke lang tid, at Cori Broadus bliver mor for første gang, og hun glæder sig til, at den lille pige melder sin ankomst.

- Jeg glæder mig til at elske min babypige og få hende til at føle, at hun er den smukkeste i verden, siger Snoop Doggs datter.

Sponsoreret indhold