Så vanvittigt mange penge scorer "Stranger Things"-børnene på serien
"Stranger Things"-serien har været et kæmpe hit for Netflix, og med sæson tre har skuespillerne for alvor tjent kassen på hitserien.
Det lader nemlig til, at lønsedlerne er blevet endnu større for de skuespillere, som også er med i den tredje sæson af den overnaturlige drama-serie.
Særligt børnestjernerne, Finn Wolfhard, Millie Bobby Brown, Gaten Matarazzo, Noah Schnapp og Caleb McLaughlin kan hæve store summer for deres medvirken i serien. Det skriver Deadline.
De unge stjerner tjener gode penge på deres medvirken i "Stranger Things" (Foto: MEGA)
De unge stjerner, som mere eller mindre var fuldstændig ukendte, før de medvirkede i "Stranger Things", fik angiveligt 30.000 dollars pr. afsnit i de to første sæsoner.
Det svarer til lige under 200.000 danske kroner - og med i alt 17 afsnit i de to første sæsoner, løber børnestjernernes fortjeneste op i lidt over tre millioner kroner.
Men med sæson tre er lønchecken steget markant for de unge skuespillere. Her tjener de angiveligt op mod 200.000 dollars pr. afsnit. Det svarer til lidt over 1,3 millioner danske kroner pr. afsnit.
Millie Bobby Brown, der for alvor har fået succes efter sin medvirken i serien, er angiveligt den, der får mest af de unge skuespillere.
Millie Bobby Brown er den af de unge skuespillere, som tjener mest på hitserien (foto: MEGA)
Hun tjener op mod 350.000 dollars pr. afsnit. Det svarer til 2,3 millioner danske kroner pr. afsnit.
Og dermed kan hun trække en pæn sjat penge ud af automaten nede i banken - medmindre hun altså sætter pengene ind på en opsparing.
Det bliver spændende at følge de unge stjerner på deres videre færden i skuespillets verden.