Kendte17. juni 2019

Så vildt var Caroline Wozniackis bryllup

Der blev aldeles ikke sparret på noget, da Caroline Wozniacki i lørdags giftede sig med David Lee
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_9319884a.jpg
 Foto: MEGA

Tennisdarlingen Caroline Wozniacki sagde i weekenden ja til at gifte sig med David Lee ved et storslået bryllup i Toscana i Italien.

Og nu er detaljer omkring brylluppet, som varede fire dage, kommet frem. Ekstra Bladet har talt med Carolines far Piotr Wozniacki, der åbner op for, hvordan brylluppet forløb.

- Klokken 18 startede ceremonien udendørs på det lille torv, og det er et meget, meget romantisk sted. De blev viet af en katolsk præst, som var fløjet over fra New York, fortæller Piotr til mediet.

Derudover fortæller han, at middagen foregik udenfor - og så havde hotellet opført en slags natklub, hvor en DJ spillede.

Men det er slet ikke det eneste, for David havde en ganske særlig overraskelse til sin brud.

- Og David havde bestilt en overraskelse til Caroline. Lukas Graham kom derned og sang to sange til hende fra David. Det var hun meget rørt over, og hun var så glad alle dagene, siger Piotr Wozniacki til Ekstra Bladet.

Derudover fortæller Piotr til mediet, at der var arrangeret en olympiade, mens der også blev afholdt tema-fester i løbet af de fire dage, festlighederne varede.

Caroline og David mødte hinanden for første gang for godt og vel 3,5 år siden.

- Vi mødtes gennem fælles venner, fortæller Caroline til Vogue.

De var ude at spise med en folk venner, og de to fandt melodien med det samme.

Efter at have været sammen i lidt over to år, friede David til Caroline med en 8.88 karat - otte er Carolines lykketal - diamantring på Bora Bora i november 2017.

Sponsoreret indhold