Sådan bor Milla Jovovich

Efter at hun tidligere på året købte en knap 75 millioner kroner dyr villa i Hollywood Hills, Californien, har Milla Jovovich, 46, nu fået solgt sin overdådige bolig i det fashionable Beverly Hills.
Og det er ikke småpenge, som skønheden kan komme i lommen efter salget. Jovovich har fået omkring 100 millioner danske kroner for villaen.
Det er næsten 37 millioner kroner mere, end hvad Jovovich og hendes mand, Paul W.S. Anderson, gav for stedet, da de købte det i 2007.
Villaen, som ligger for enden af en lang indkørsel, er fra 2006 og byder blandt andet på fem soveværelser, eget bibliotek og hjemmebiograf, pool og spa samt et gæstehus med yderligere to soveværelser.
Samlet set er der over 1.000 kvadratmeter bolig, så det er ikke plads, som de nye ejere kommer til at mangle.
Se den blærede Beverly Hills-bolig i galleriet herunder: