Kendte3. oktober 2021

Sådan bor Paris Hilton

Jetsetteren har kastet 53 millioner kroner efter en udsigtsvilla lige i kanten af havet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Paris Hilton er opvokset i en suite på hotel Waldorf-Astoria i New York, i familiens hjem i The Hamptons og i Beverly Hills.

Med andre ord har hun som arving til Hilton Hotel-formuen og sin fars ejendomme helt fra barndommen lært, at kun det bedste er godt nok.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/paris_h.jpg
 (Foto: MEGA)

Paris Hilton, 40, er så stenrig, at hun netop har betalt 53 millioner kroner for denne skønhed med havudsigt. (Foto: MEGA)

De fine fornemmelser ses tydeligt i Paris Hiltons seneste indkøb. Et vanvittigt hus på La Costa-stranden i Malibu til den nette sum af 53 millioner kroner.

Herligheden på 275 kvadratmeter er fordelt på to etager, og hele oplevelsen i det svinedyre hus er centreret omkring den næsten magiske udsigt over Stillehavet fra alle værelser i hjemmet.

Tjener sine egne penge

Selv om Paris uden tvivl er født med en guldske i munden, har jetsetteren, siden hun blev berømt i serien “The Simple Life” fra 2003 med veninden Nicole Ritchie, 39, forsøgt at tjene sine egne penge.

Blandt andet har hun tjent en formue på tasker, tøj og ikke mindst sine parfumer, som særligt i Europa har fundet et kundesegment. Senest er det også blevet til hendes eget madprogram på Netflix.

Samlet set giver det ifølge amerikanske medier jetsetteren en formue på 1,8 milliarder kroner.

Se den fantastiske strandperle i galleriet herunder:

Sådan bor Paris Hilton

Sponsoreret indhold