Sådan mindes Jens Werner: Verdensmesteren, vildbassen og det varme hjerte

LÆS OGSÅ: Jens Werner nægtede at give op

Det er således at …”

Når Jens Werner tog ordet i sin mund, blev der lyttet efter.

Dansere, meddommere, publikum, værter, orkestret og ikke mindst seerne holdt vejret.

Hvad har hæl- og tå-eminencen nu på hjerte?

Efterårsfredagene på TV 2 bliver nu aldrig de samme – efter Jens Werners alt for tidlige død 9. juli.

For nok var den 59-årige eleganceekspert trådt ud af ”Vild med dans” dommerpanel – i al fald som fast inventar – men parketgulvet emmede stadig af ordjonglørens skarpe stemme og smittende humør.

Exittet fra sit elskede fodballeshow, som han i øvrigt selv var med til at skabe herhjemme, kom dog langtfra frivilligt.

En kræftsygdom sneg sig i julen 2020 ind på livet af livsstykket – men satte ham først sidste år ud af spillet i jubilæumssæsonen.

To gange agerede han gæstedommer – den ene i finalen, hvor selv han måtte bøje sig i sambasavsmuldet og erkende: ”Jeg har aldrig set en bedre dans i det her program”, da unge Fredrik Trudslev gik guldamok i Forum Horsens.

Og det er alligevel fornemme ord fra en mand, der levede og åndede for den mindste dansedetalje – og selv blev verdensmester og den mest vindende dansker nogensinde på et dansegulv.

Dog var det først, da TV 2 i foråret 2005 fik idéen – bl.a. sammen med Werner – om at lade kendte vrikke rundt i bedste sendetid, at Jens fra Hellerup blev danskernes darling.

Bag dommerpulten med ligeværdige legender som Britt Bendixen og Anne Laxholm tog han seerne med storm fra første trin – og sad der lige indtil sidste efterår.

Det gjorde hans familie også – tre rækker bag ham.

Ofte havde Werner sin elskede hustru Anette og deres to guldklumper Nikolai og Isabella med på lægterne, når der skulle hejses 10-taller i vejret.

For nok var dansen hans drivkraft og passion – men de tre øjesten og familiens hund var hans et og alt.

– Det er så vildt at tænke på, at de jo har været med herude, siden de var helt små. De har ikke oplevet, at far ikke var med i ”Vild med dans”, lød det så sent som i oktober fra Jens Werner til denne skribent.

Og selv om han både med gestik og gloser løb ind i kontroverser og kritik med dansere og danskere, var panden altid åben og ryggen rank, når lamperne lyste den følgende fredag.

Vildbassen Werner

For Jens var PÅ!

Så snart Antonelli Orchestra spillede op, kameraerne og lysene tændte og værterne bød velkommen, var Werner i sit es.

Energien boblede simpelt hen i den vævre, men veltrænede fyr, som havde så uendeligt svært ved at sidde stille, når første sambarytme eller valsetakt satte i gang.

Og det bad man ham så om i to stive timer. Forget it – Werner var en vildbasse – og musikken og trinene rullede i hans årer.

Også til hverdag, hvor han sammen med fru Anette drev sin egen velrenommerede danseskole nord for København.

Her har mangt en dansker lært onsdags-cha-cha eller brudevals – mens ikke så få senere ”Vild med dans”-stjerner kan deres kram, fordi de lærte det af Jens.

Hertil og ikke længere

I hvert efterårs tre måneder på skærmen kendte vi ham som et sprudlende festfyrværkeri, men ellers var Werner ganske privat.

Han værnede om familien, om sin sunde tilgang til form og figur og om sit personlige rum, hvorfor vi som presse heller aldrig kom helt ind under huden på den private Jens.

Ikke at han ikke altid svarede venligt for sig – også når spørgsmålene blev skarpe.

Men gik man for tæt på, lukkede han i. ”Hertil og ikke længere”.

Som journalist frustrerende. Som menneske forståeligt.

Nu er mennesket Jens Werner ikke længere. Den allersidste dans er danset. Før lamperne tændte.

9. juli valsede dansemesteren, humørbomben og familiehjertet Jens Werner fra denne jord – efter sin kamp mod canceren.

Han blev bisat fra Sankt Pauls Kirke fredag 19. juli og hans urne nedsat på på Hareskov Kirkegård 23. juli, som ville have været hans 60 års fødselsdag.

Æret være Jens Werners minde.