Kendte6. marts 2019

Sådan tackler Michael Jacksons børn skandale-dokumentar

Blanket, Paris og Prince Jackson er mærkede af de nye pædofilianklager mod deres far.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aopd-057137.jpg
 Foto: All over

Den 8. marts viser DR TV den kontroversielle Michael Jackson-dokumentar "Leaving Neverland". Dokumentaren er baseret på vidneudsagn fra mændene Wade Robson og James Safechuck, som i detaljer beskriver, hvordan de angiveligt er blevet seksuelt misbrugt i årevis af "The King of Pop".

Boet efter Michael Jackson har taget skarpt afstand fra dokumentaren, og nu løfter Jackson-familien sløret for, hvordan Michael Jacksons tre børn, Blanket, Prince og Paris Jackson, tackler hele situationen omkring de nye pædofilianklager mod deres far. Det sker i et interview med E! News.

- De kan slet ikke tro det, fordi de kender Wade. De kan slet ikke forstå, hvad der sker, fortæller Michael Jacksons bror, Jackie Jackson, i interviewet.

Derudover beskriver Jackson-familien påstandene fra Robson og Safechuck som "ødelæggende" for Michaels tre børn, der også nægter, at deres far nogensinde har kunne begå sådanne forbrydelser.

- De går igennem nogle ubehagelige tider. Det er smertefuldt for dem, siger Jackie Jackson i interviewet.

Michael Jacksons tre børn har endnu ikke selv udtalt sig om den kontroversielle dokumentar, men Jackie forsikrer i interviewet, at Paris, Prince og Blanket på et tidspunkt vil udtale sig.

Du kan herunder se en del af E! News-interviewet med Michaels tre brødre, Tito, Marlon og Jackie samt hans nevø Taj Jackson:

Sponsoreret indhold