Særligt billede vækker opsigt: Har Travis Kelce foræret Taylor Swift en kæmpering på hendes fødselsdag?
Læs også: 34 år og på toppen: Se billederne fra Taylor Swifts stjernespækkede fødselsdag
Lige der på den amerikanske megastjerne Taylor Swifts højre hånd sidder der i øjeblikket et smykke, som rigtig mange har rettet opmærksomheden imod.
I midten af ringen sidder smykkestenen opal, og omkring den ses blå ædelstene, og et helt særligt billede fra Swifts fødselsdag for nylig vækker opsigt.
For ikke alene sidder ringen der på hendes langfinger, men på et af de mange paparazzi-skud viser hun den endda stolt frem.
Det er veninden Keleigh Sperry, der kigger beundrende på fødselarens nye ring, og det får naturligvis hele verdens Swifties til at spekulere afsted.
Hendes nye kæreste, sportsmanden Travis Kelce, havde ifølge kilder allerede et vis præstationsangst, da ”Cruel Summer”-sangerindens fødselsdag nærmede sig.
Kilder beskrev ham i hvert fald som værende "nervøs", fordi han "ønskede at give hende den bedste fødselsdag nogensinde".
På selve dage – forrige onsdag – kunne parret desværre ikke fejre begivenheden sammen, da Kelce var optaget af en obligatorisk træning i Kansas City, hvor han spiller for Chiefs, men før Swifts afgang mod New York fik hun spiste middag med svigermekanikken.
Og måske har hendes jævnaldrende kæreste indkøbt en forlovelsesring - eller som minimum en kærestering - i den anledning?
På TikTok er fans selvfølgelig lynhurtige til at påpege, at de blå sten – topas – er månedsstenen for december, mens opalstenen er ditto for oktober. Altså de to måneder, hvor stjernerne hver især har fødselsdag.
– For mig er det her virkelig en ”Se, hvad jeg har fået”-situation, det her, lyder det fra brugeren @SwiftieInKC, der har gravet dybt i detaljerne om ringen – med hjælp fra resten af den trofaste fanflok.
I et interview med Wall Street Journal i sidste måned løftede Kelce lidt af sløret for, hvordan han og popstjernen havde fundet sammen – og slog således rygterne om et venskabsarmbånd med indbyggede telefonnumre helt i jorden.
2x Amor
Her indrømmede han, at en ”Amor” eller to havde arbejdet i kulissen og bragt de to sammen, og siden har flere spekuleret i, om disse to mon kan være vennerne Miles Teller og Keleigh Sperry – hvilket måske ville give mening i forhold til, at det er dem, der får fremvist ringen som nogle af de første.
I Taylor Swift hit ”Bejeweled” synger hun om både safir og månesten i sangens bro, hvor teksten lyder:
”Sapphire tears on my face
Sadness became my whole sky
But some guy said my aura's moonstone”.
Dette tekststykke kæder flere fans i kommentarerne også sammen med hendes nye ring.
På Instagram skrev 34-årige Swift om sit forgange år:
– Jeg fatter ikke, at dette år overhovedet… er sket.
Refererer hun mon her til sin massive karrieremæssige fremgang gennem hele 2023, eller har hun også kærligheden med i tankerne?
Taylor Swift og Travis Kelce fandt sammen over sommeren, og rygterne om deres romance blev bekræftet, da de stod sammen for første gang som par i oktober.
Lyt til SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" her: