Saftige billeder: Pete Davidson kysser løs - og naturligvis med en model

LÆS OGSÅ: Pete Davidson har fået sig en ny kæreste
Han har tidligere datet Kim Kardashian, Ariana Grande, Kaia Gerber og Kate Beckinsale – og nu har Pete Davidson så fundet en ny skønhed at dele mundvand med.
Hans nye skønhed hedder Elsie Hewitt, hun er 29 år – og så arbejder hun som model. Lige nu nyder hun dog fritiden med sin kendiskomiker i solrige Florida. Her hoppede turtelduerne forleden i bølgen blå – og så blev der ellers delt mundvand i vandet.
Pete Davidsons nye flamme er – ganske overraskende – langt fra den type, offentligheden er vant til at se ham med. Hun er nemlig ikke særlig kendt.
- Hun er meget anderledes end nogen, han tidligere har datet, har en insider tidligere fortalt.

Dog er spotlyset ikke helt uvant for Elsie Hewitt, for hun har efter sigende datet kendisser som Benny Blanco, Jason Sudeikis og Ryan Phillippe.
Hvis Pete Davidson havde planer om at holde sit nye kærlighedseventyr privat, bliver det nok en smule svært. For den tidligere ”Saturday Night Live”-kendis er stadig en af Hollywoods mest omtalte skikkelser, når det kommer til romantik – og med god grund.
Saftige billeder: Pete Davidson kysser løs - og naturligvis med en model
Pete Davidson har datet flere af Hollywoods største stjerner. Fra hans forlovelse med Ariana Grande til kortvarige romancer med Kate Beckinsale, Kaia Gerber, Margaret Qualley og Phoebe Dynevor.
Mest omtalt var dog hans forhold til Kim Kardashian, som han begyndte at date, kort efter de kyssede i en sketch på "SNL" i 2021. Romancen varede i ni måneder, før den bristede i august 2022, angiveligt på grund af travle arbejdskalendere.