”Saltburn”-stjernen Jacob Elordi undersøges af politiet
En endnu ret mystisk sag klæber sig lige nu til den højaktuelle stjerneskuespiller Jacob Elordis navn.
Den 26-årige Elordi, der på det seneste har nydt massiv opmærksomhed for sine roller i både ”Priscilla” og ”Saltburn”, skulle nemlig angiveligt have været deltagende i et overfald, som fandt sted i Sydney, Australien lørdag den 3. februar.
Det skriver flere medier, herunder New York Post.
Ifølge dem skulle et højrøstet skænderi havde ledt op til hele miseren. Og dette skænderi skulle angiveligt være fundet sted ude foran et hotel mellem Jacob Elordi og en 32-årige radiovært og TikToker ved navn Joshua Fox.
I en erklæring lyder det fra politiet i New South Wales, at man er i gang med at eftersfoske en hændelse ude foran et hotel i Sydneys østlige forstæder, hvor en man angiveligt er blevet overfaldet.
– Politiet fik lørdag klokken 15.30 en melding om, at en mand 32-årig mand angiveligt blev overfaldet af en 26-årig mand. Manden pådrog sig ingen skader, lyder det.
Nogle lokale australske medier – herunder Sunday Telegraph – erfarer, at det i første omgang var Fox, der henvendte sig til Elordi, hvorefter ”Saltburn”-skuespilleren blev vred over de spørgsmål, han blev stillet.
Joshua Fox er kendt i hjemlandet for sin meme-profil, hvor han gør grin med de australske deltagere i ”Gift ved første blik”, ligesom han har for vane at crashe deres bryllupper.
Jacob Elordi befinder sig lige nu på disse kanter, fordi han vil deltage i Australian Academy of Cinema and Television Arts Awards, hvor han er nomineret for sin præstation som Felix Catton i netop Emerld Fennells populære drama ”Saltburn”, hvor han spiller overfor den irske stjerne Barry Keoghan.