Sammen igen: Taylor Swift og Travis Kelce kan ikke få nok af hinanden
LÆS OGSÅ: Taylor Swifts nye flirt Travis Kelce køber stor millionvilla
Den 33-årige Taylor Swift er fortsat i fuld gang med sin enorme "Eras Tour", men det skal ikke stoppe hende fra at set noget til 34-årige Travis Kelce.
"Cruel Summer"-sangerinden skulle egentlig have spillet koncert i Buenos Aires, men på grund af dårligt vejr blev koncerten udskudt. Men Taylors tid i Argentina gik ikke til spilde.
Kansas City Chiefs-stjernen skyndte sig nemlig at hoppe på et privatfly for at være tæt på sin nye flamme.
Parret blev blandt andet set hygge løs på restauranten Elena på det fornemme Four Seasons Hotel i den argentinske hovedstad.
Da parret var færdige med deres middag, forlod de restauranten hånd i hånd, og det var bestemt ikke noget, der gik de andre gæsters næse forbi.
Taylor Swift og Travis Kelce blev nemlig mødt af klapsalver og tilråb, da de gik gennem spisestedet.
I en video, som efterfølgende er blevet delt på de sociale medier, kan man også høre, hvordan flere råber:
– Vi elsker dig, Taylor!
Heldigvis får argentinerne da også den koncert, de er blevet lovet.
– Jeg elsker en koncert i regnvejr, men jeg vil aldrig bringe mine fans eller mine medoptrædende og crew i fare, skrev den Grammy-vindende sangerinde på Instagram fredag.
– Vi har rykket aftenens show i Buenos Aires til søndag på grund af, at vejret er så virkelig kaotisk, at det ville være usikkert at forsøge at afholde denne koncert. Den gode nyhed er, at jeg får lov til at blive i Argentina længere!!
Se videoen af Travis og Taylor her: