Kendte6 timer siden

Sanger Tash Sultana afslører kræftdiagnose i ny sang

Den australske sanger har udgivet en sang, der handler om sin kones kræftdiagnose
Den australske musiker Tash Sultana afslører i en ny sang, at deres bedre halvdel er ramt af kræft. 
Den australske musiker Tash Sultana afslører i en ny sang, at deres bedre halvdel er ramt af kræft.
 Foto: Christoph Schmidt/AP/Ritzau Scanpix

Den 29-årige australske musiker Tash Sultana har udgivet en stærk personlig fortælling med sin nyeste sang ”Hold On”.

Her afslører kunstneren, at dennes kone, Jamie, er ramt af kræft.

Parret har ifølge Daily Mail været sammen i mange år, og sygdomsmeldingen, der blev dem bekendt kort før jul, kom angiveligt som et stort chok.

- Nogle sange kommer fra et sted dybere end musikken. Denne sang kom fra en af de sværeste øjeblikke i mit liv. Hvis du nogensinde har følt, at livet gled dig mellem fingrene, er denne sang til dig, skriver Tash Sultana om sin nyeste udgivelse.

Tash og Jamie blev forlovet i 2020.

Australieren fik sit internationale gennembrud i 2016 med hittet ”Jungle”, som heller ikke bør være helt fremmede for danske radiolyttere.

Den talentfulde musiker adskiller sig fra mange af deres kollegaer, da de spiller en lang række instrumenter.

Således er alle instrumenter på ”Hold On” indspillet af Tash Sultana, der også selv har produceret sangen.

Sponsoreret indhold