Kendte15. august 2020

Sangerinde giver sit barn vildt navn: "Det er et fuldstændig genialt navn"

Maria Lucia Heiberg Rosenberg har sammen med ægtemanden Albin Fredy Ljungqvist navngivet deres søn: Per Fredy
https://imgix.seoghoer.dk/maria_lucia_1.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Danske børn skiller sig mere og mere ud med moderne navne som Storm, Nord eller måske har du engang mødt en regnbue.

Men sangerinden Maria Lucia Heiberg Rosenberg og manden Albin Fredy Ljungqvist har valgt at gå en anden vej.

De er gået oldschool og har kaldt deres søn Per Fredy.

Det skriver den 36-årige musical-stjerne på Instagram.

"Han er opkaldt efter min far - Per (som gik bort i 2009 kun 56 år gammel) og Albin som hedder Albin Fredy og er opkaldt efter sin morfar. Altså et sammensat familie navn som fungerer både på dansk og svensk."

genialt navn

Navnet har allerede fået en hel opmærksomhed på de sociale medier, og det er også noget, som Maria Lucia selv har været klar på.

Allerede før den første kommentar er faldet, har hun helgarderet sig.

"Jeg vælger at dele med jer af stor kærlighed til ham, men også til jer derude, og jeg håber derfor naturligvis også, at i vil tage pænt imod ham (som jeg mærker i allerede har 😊 tak🙏🏼) - så hvis ikke i har noget positivt at skrive/sige om vores valg af navn, så hold det venligst for jer selv", skriver hun.

Men det har måske været helt unødvendigt, da langt størstedelen af kommentarerne er kærlige og støttende.

Dansestjerne Silas Holst har kvitteret med en lykønskning:

"Det er et fuldstændig genialt navn!!!!! ❤❤❤", skriver han.

SE og HØR har forsøgt at komme i kontakt med Maria Lucia, men uden held.

Sponsoreret indhold