Sanne Salomonsen i økonomisk sorg: Jeg kan se alting forsvinde
Det er ingen hemmelighed, at musikere er nogle af dem, der har lidt særlig hårdt under corona-krisen. Uden mulighed for at turnere eller give koncerter er en stor del af musikernes indtægter forsvundet – og det kan mærkes på lønkontoen.
Sådan er det også for Danmarks ukronede rockdronning, Sanne Salomonsen. Hun har også lidt særledes hårdt under krisen og har af den grund måtte tage en svær beslutning: Hun har sat sin elskede gård til salg.
Det fortalte 64-årige Sanne Salomonsen, da hun fredag eftermiddag deltog i åbningen af hendes gamle ven Dennis Knudsens nye frisørsalon i København.
Artiklen fortsætter under billedet...
Sanne Salomonsen har mistet mange penge under krisen. Foto: Peter Grosen
- Hvis du har lagt mærke til det, så er min gård sat til salg. Jeg har været igennem den her branche i alle afskygninger. Jeg har suget på lappen, jeg har levet på en sten. Og vil altid kunne gøre det igen. Men det er svært at miste så mange penge, som jeg har mistet på mine jobs – og så se andre få hjælp. Og jeg kan bare se alting forsvinde. Derfor har jeg sat min gård til salg, for jeg ved ikke, hvad der sker, sagde Sanne Salomonsen, der heller ikke lagde skjul på, at hun er skuffet over regeringens indsats, når det kommer til at hjælpe kunstnere under krisen:
- Min branche er ved at gå i stykker. Den er ved at gå ned. Derfor er vi alle nødt til at finde ud af at arbejde på en ny måde. Vores regering tager det ikke alvorligt. De forstår ikke, at det er et arbejde vi har, fortalte Sanne Salomonsen.
Det er kun omkring tre år siden, at 64-årige Sanne Salomonsen købte den stråtækte, firelængede ejendom, der er på over 300 kvadratmeter.
Boligen er i dag udbudt til lige knap syv millioner kroner. Du kan se den her.