Sara Bro bliver ny vært på ”Monopolet”
Det er svært at forestille sig Mads Steffensen, 50, uden sit monopol.
Men sådan vil det altså blive fremover, når tv-vært Sara Bro overtager tjansen.
Det oplyser Danmarks Radio i en pressemeddelse.
Siden 2003 har danskerne kunne få hjælp til at løse diverse dilemmer i det populære radioprogram "Mads og Monopolet"¨, med den garvede vært Mads Steffensen som anfører.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Foto: Thomas Laursen
Men sådan skal det ikke være længere.
Mads Steffensen har valgt at stoppe som vært - og fra det nye år er det således Sara Bro og panelet, der vil forsøge at hjælpe danskerne.
Lørdagsprogrammet fortsætter som hidtil, men med den nye vært skal lytterne vende sig til, at det fremover kommer til at gå under navnet "Sara og Monopolet".
Sara Bro er garvet, når det kommer til dilemmaer. Det har lyttere hørt i programmerne "Tværs" og "Hjerteflimmer for voksne". Og hun ser da også gevaldigt frem til sit nye job:
- Det er selvfølgelig kæmpestort at skulle overtage et så ikonisk program, der gennem tiden har fået så mange danskere til at agere medrådgivere i bilen eller hjemme i stuen. Jeg er jo ikke en nordjysk mand, så jeg må jo nok finde min egen måde at fylde de store sko, som Mads efterlader, ud på - samtidig med at jeg selvfølgelig har respekt for programmets DNA, lyder det fra Sara Bro, der desuden fortæller, at hun glæder sig til at komme i gang.
På Instagram deler Mads Steffensen selvsamme nyhed. Og samtidig afslører han, hvad første del af hans nye arbejdsliv skal bestå i:
- Min fremtid er endnu herligt uvis, og det har jeg det godt med. Men jeg ved, at jeg skal lave en ugentlig podcast på platformen Podimo. Det bliver - selvfølgelig - med et panel og dilemmaer, for det er min metier, og så må vi se på, hvad vi ellers kan kaste ind af nye elementer i et podcastformat, hvor der er stor fleksibilitet og endnu højere til loftet, lyder det blandt andet fra den garvede vært.
Læs hele Mads Steffensens opslag nedenfor: