Sara Bro støtter Tessa: Håber, Blachman hører efter
– Hvad hvis jeg nu siger ”piggy piggy”?
Sara Bro sad i salen, da Thomas Blachman sidste år trådte op på ZULU-scenen for at sende en svada afsted mod rapperen Tessa. Og dengang fik hun taget sig godt og grundigt til hovedet.
Derfor var hun også begejstret over den 24-årige rapkomets pludselige modsvar – en syngende lussing, om man vil – da hun i januar kaldte ham for ”oldefar” og ”gammel grissebasse”.
Aldrig for sent
Og til ZULU Awards 2022 dukkede hun torsdag aften derfor naturligvis op i en passende t-shirt, der er en del af Tessas egen merchandise-linje – over billedet af den hårdtslående ordsmed står der: Boss Bitch.
– Jeg var her sidste år, da Blachman sagde alle de her ting om hende. Jeg tror, at på alle de billeder, der var inde fra salen, kunne man se mig sidde sådan her, fortæller hun, før hun holder hånden foran øjnene.
– Jeg synes jo, at det er dejligt, hun kom med et modsvar. Og det er aldrig nogensinde for sent at komme med et comeback.
Den 47-årige radiovært mener desuden, at man skal tænke sig om, før man ukritisk citerer en tale som den, Thomas Blachman gav i 2021 – blot fordi det er ”sjovt”, og det skaber opmærksomhed.
– Det bør også være en opsang til alle medier – inklusiv jer – til lige at tage stilling til, om det er de click værd. Eller om det er de click, man vil have. Når der er en, der opfører sig fuldstændigt latterligt nedladende overfor andre mennesker, lyder det fra Sara Bro, der desuden stiller spørgsmål ved, om TV 2 ZULU burde have klippet Thomas Blachmans voldsomme og omdiskuterede ord til Tessa ud af showet i sin tid.
Artiklen fortsætter under billedet:
Bro var trukket i en Tessa-hyldest, før hun ankom til den røde løber. (Foto: Per Arnesen, TV2)
– Hvis Thomas Blachman mod forventning sidder og ser med lige nu, er der så noget, du gerne vil sige til ham?
– Øh nej, svarer Sara, før hun fortsætter:
– Jeg tror, alt er blevet sagt. Jeg tænker, at han godt kan høre, hvad der er blevet sagt, lyder det fra den populære ”Hjerteflimmer”-vært.
Historien om ”Blæstegnen”-rapperen Tessas modangreb mod den excentriske – og dengang sidste maj ret overrislede – ”X Factor”-dommer trak en hale af mystiske udvekslinger efter sig.
Thomas Blachman efter "syngende lussing" fra Tessa: - Jeg har jo sagt undskyld
I lang tid var parterne uenige om, hvorvidt der var blevet afleveret en undskyldning fra Blachman eller ej.
Artiklen fortsætter under billedet:
Tessa var i topform, da hun trådte ind på scenen for at uddele prisen i aftenens sidste kategori. Hun nåede også at opdatere os på hendes skænderier med Blachman.
(Foto: Martin Høien)
Thomas Blachman har selv har indrømmet – blandt andet overfor SE og HØR - at hans tilstedeværelse ved ZULU Awards 2021 ikke var hans stolteste øjeblik, og Tessa beskrev ham i et interview med Soundvenue som værende ”vissen as fuck”.
– Vi har talt sammen, han har givet mig en rigtig undskyldning, og den har jeg taget imod, lød det fra Tessa på scenen ved dette års ZULU Awards med en reference til netop Blachmans knalde-kommentar sidste år.
Hun var på scenen som en af de sidste for at overrække prisen for ”Årets Kunstner”. Thomas Blachman var ikke til stede ved denne omgang farverig prisfest.