Sara Maria Franch-Mærkedahl stopper på TV 2
Hele Danmarks vejr-dronning har meldt om hård kuling, regn og sol for sidste gang på TV 2.
Det fortæller hun på sin LinkedIn
Der er selvfølgelig tale om Sara Maria Franch-Mærkedahl, og hendes plan er nu at gå selvstændig.
- Efter flere år som fastansat hos TV 2, har jeg besluttet at opsige min stilling og bliver fra 1. marts freelance, skriver hun blandt andet i opslaget.
Den tidligere "Vild med Dans"-vinder kommer også med en appel.
- Skulle du stå og mangle en moderater, konferencier, en vært, foredragsholder, kommunikator eller i andre sammenhænge se et samarbejde med mig, skal du være hjertes velkommen til at kontakte mig.
Hun slutter opslaget af med, at hun glæder sig til det nye kapitel i sin livsbog.
Og nu når vi er ved kapitler i livsbogen, kan vi godt kort nævne et tidligere, lidt dyrere kapitel.
For nylig købte vejr-værtinden nemlig et rækkehus på Østerbro med sin kæreste, skuespilleren Nicolaj Kopernikus, til intet mindre end 9,5 millioner kroner.