Kendte27. december 2024

Sarah Grünewald er begyndt på ADHD-medicin: Nu ved jeg, hvordan "almindelige" mennesker har det

I løbet af sidste år fik den tidligere "Vild med dans"-vært Sarah Grünewald diagnosen ADD og har efterfølgende fået hjælp til at sætte en dæmper på sit tankemylder. Hun er nemlig startet på ADHD-medicin
Sarah Grünewald var blandt gæsterne til fredagens Elle Awards.
Sarah Grünewald taler ud om sin ADD-diagnose.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald med stor afsløring

Bag Sarah Grünewalds sprudlende og energiske facade gemmer sig tusindevis af tanker, der har været uoverskuelige at holde styr på gennem hendes liv.

Det var indtil sidste år, hvor Grünewald fik stillet diagnosen ADD af sin læge. Efter lægebesøget er hun nemlig startede på ADHD-medicin.

Det fortæller Sarah Grünewald i podcasten Skål Søster.

- Da jeg begyndte at tage medicin, var det ret smukt for mig at finde ud af, hvordan "almindelige" mennesker har det. Der er pludselig en ro i mit hoved, som ikke har været der førhen. Jeg har også givet mig selv et kæmpe skulderklap, fordi jeg jo faktisk har klaret mig okay i min hverdag indtil nu, på trods af at jeg har ADD. For hold nu kæft, der har været knald på mine tanker.

Set i bakspejlet har hun håndteret hverdagen med ADD så godt som hun kunne - selvom hun først nu selv ved, hvad det vil sige at have ro på sine tanker.

Svært at være mor med ADD

Hvad Grünewald i mange år ikke har vidst var dog, at der var en god forklaring på, hvorfor hun hver dag kæmpede en kamp med sin daglige to do-liste.

De mange tanker gjorde nemlig, at hun havde svært ved at starte fra en ende af, fordi der kom flere og flere tanker til.

Og da hendes søn Luis kom til hverdagen blev den virkelighed endnu mere klar for hende, fortæller hun i podcasten. Noget som ifølge hende selv af og til resulteret i, at det også har det ikke altid har været "en leg" at være mor til hendes søn Luis.

Medicinen har dog været et gave for Grünewald, der fortæller, at hun ikke længere bliver overrumplet med tusindevis af tanker på en gang.

Sponsoreret indhold