Sarah Grünewald fik ro til eftertanke: Tilgav far i templet

LÆS OGSÅ: Så er det slut for Sarah Grünewald

Accept og tilgivelse kan være en lettelse. Både for andre, men mest af alt for en selv.

– Det er ingen hemmelighed, at min far har været en ret barsk far, og han har ikke været så meget tilstede, siger Sarah Grünewald til SE og HØR.

Hun kan lige nu ses i TV 2-programmet ”Shaolin”. Det har ændret hendes syn på verden, at hun i 12 dage skulle træne og leve som Shaolin-masters i Dogapsa-templet i Sydkorea.

– Det har faktisk været rigtig godt for min relation til min far, at jeg var på ”Shaolin” og krydsede Atlanten.

– For jeg havde tid til at tænke lange tanker, lyder den eftertænksomme melding fra den tidligere ”Vild med dans”-vært.

Kort efter hun var kommet hjem fra Sydkorea krydsede hun Atlanten i forbindelse med optagelserne til ”Over Atlanten”, og her fandt hun ud af, hvor godt rustet hun faktisk er til livet.

– Jeg fik lov til at forsone mig med min far, for jeg kunne mærke, hvor stærkt jeg stod. Jeg tror, at vi har tendens til, at når der er noget, der gør ondt, så bebrejder vi alle mulige, og jeg har nok bebrejdet min far rigtig meget – for alt muligt.

– Men nu hvor jeg står så stærkt, så har jeg ikke brug for at bebrejde ham for noget, erkender Sarah Grünewald.

Vidunderlig morfar

Tidligere har hun fortalt om, at hun manglede sin fars anerkendelse og nærvær, men det at hun selv er blevet mor, har også ændret hendes syn på sin far.

– Min far og jeg har et rigtig godt forhold i dag. Han er en vidunderlig morfar, og det har også givet mig en mulighed for at starte et nyt kapitel med ham, jubler Sarah.

Desuden har hun også fundet ud af, at der er mange grunde til, at ens forældre er, som de er.

– Vores forældre har også selv haft forældre. Når vi bliver ældre, finder vi ud af, at det, vi gerne ville have haft fra vores forældre, har de ikke lært nogen steder fra. Så vi kan ikke forvente det af dem.

– Min far havde ikke lært at være en kærlig forælder fra hans forældre, vurderer Sarah Grünewald, som godt kan få lidt kvaler over at snakke om sine familieforhold.

– Jeg tror, vi alle har ting i vores bagage fra vores barndom. Min ulempe er så, at min bagage kommer offentligt ud.

– Det er jeg delvis ked af og ville gerne skåne min familie for det, men jeg tror også det er sundt, at vi taler om alt det, der har været svært, for at vi kan komme videre, slutter hun.